Blog

Blog

Er du klar til efterårstravlheden?

oprettet d. under Salg og markedsføring | Antal Læsninger: 3138

Er du klar til efterårstravlheden?

Sommeren er efterhånden slut og det er derfor ved at være tid til at gøre din webshop klar til efteråret. Efteråret er nemlig tiden hvor både Black Friday og Cyber Monday finder sted, og startskuddet til julehandlen lyder.

Flere og flere vælger at handle deres julegaver på nettet og derfor blev sidste år et rekordår for online julehandel. Black Friday og Cyber Monday spillede også sidste år en stor rolle for onlinehandel, da handlen disse dage steg med 245% i forhold til 2014.  Man kan derfor ikke komme uden om at det er vigtigt at din webshop er i topform, så du kan sælge mest muligt i denne periode.

Hvis du vil læse lidt mere om hvordan den online julehandel gik sidste år kan du læse mere her.

 

For at gøre din webshop klar til sæsonen er der en række punkter du kan tage højde for:

Gå i gang tidligt og planlæg forløbet:

Det er en god idé at gå  tidligt i gang med forberedelserne, så har du nemlig de bedste forudsætninger for at sælge mere og øge din konverteringsrate når vi når Black Friday og julehandlen. Ved at starte planlægningsprocessen tidligt kan du sikre dig at du er velforberedt og har overskud når det rigtigt bliver travlt. Kunder begynder at søge efter informationer og inspiration tidligere end du tror, og derfor kan man med fordel gå tidligt gå i gang med at informere om mulige kampagner og lignende så kunderne har dig i tankerne når de handler julegaver eller på Black Friday.  

Når du starter tidligt har du også muligheden for at planlægge hvordan du bedst muligt kan markedsføre dig selv, og hvilket indhold du ønsker at dele. Hvis du vil vide mere om dette kan du læse nedenstående punkt ’Markedsføring’.

 

Mobile enheder:

Det er i stigende grad blevet populært at handle på sin smartphone eller tablet. I 2015 blev 1/3 del af alle online juleindkøb foretaget på en smartphone eller tablet (Kilde: SmartWeb julehandel). Derfor er det en god idé som webshop ejer at have gjort sig nogle overvejelser omkring mobile enheder inden Black Friday og julehandlen går i gang.

For at sikre at din webshop fungerer bedst muligt på mobile enheder er det vigtigt at din webshop har et responsivt design. Med et responsivt design bliver dit indhold let tilgængeligt for smartphone og tablet brugere. Hvis du ikke har et responsivt design kan du risikere at din webshop virker uoverskuelig eller utilgængelig for dine potentielle kunder, og du risikerer derfor en forøgelse i din afvisningsprocent og i værste fald vil besøgende henvende sig til en konkurrent og foretage sit køb der. Et responsivt design sikrer altså brugervenligheden på din webshop for potentielle kunder som bruger mobile enheder. Jo nemmere din webshop er at manøvrere rundt på, jo mere tilbøjelige vil potentielle kunder også være til at købe noget i din webshop.

Er du i tvivl om hvordan din webshop ser ud fra forskellige slags mobile enheder og tablets?

Du kan tjekke det lige her.

Hvis du har brug for at læse lidt mere om responsive deisgn kan du læse mere lige her.

 

Test din webshop:

Udover at sikre at din webshop fungerer på mobile enheder, er der en række andre ting du skal være sikker på at din webshop kan holde til.

Du skal sikre at din webshop kan håndtere den ekstra travlhed og trafik som helt sikkert vil komme ind i julehandels perioden og endda mere intenst på Black Friday og cyber monday. Hvis ikke kan du risikere at din webshop går ned, og du vil dermed miste muligheden for en masse salg. Dog skal der ret meget trafik til at dette sker, men det er altid en god idé at sikre at din host kan håndtere den ekstra trafik.

Hvis du har en Smartweb webshop kan du se vores anbefaling til serverplads her.

 

Markedsføring:

Først og fremmest er det en god idé at lave en plan over hvordan, hvor, hvad og hvornår du vil markedsføre din webshop. Du skal altså spørge sig selv:  på hvilke kanaler ønsker jeg at reklamere (fx annoncering, vha. Nyhedsbrev osv.)? Hvad vil jeg gerne fortælle mine potentielle kunder? Fx at i har fri levering i hele juleperioden eller mange tilbud på Black Friday. Derudover er det en god idé at lave en timeline over hvornår i ønsker at reklamere, hvor længe i ønsker og reklamere og hvis i udsender fx nyhedsbrev hvornår dette skal udsendes. Dermed kan i altid være foran med jeres markedsføring.

Som nævnt tidligere er det en god idé at starte tidligt med at markedsføre din webshop for at sikre at flest muligt kender til dig. Hvis du reklamerer for dine black friday tilbud eller en julekampagne vil det vække interesse hos potentielle kunder, og øge din trafik. Hvilket er første trin mod at øge din konvertering – at få flest muligt ind på din webshop.

En god idé er at sikre at din webshop er SEO optimeret. Dermed sikrer du at din webshop er i top når potentielle kunder søger efter et produkt på google. At din webshop er SEO optimeret vil hjælpe din konvertering da det sikrer at din webshop kommer frem på en af de første sider når man søger på google. Har du en webshop i SmartWeb har vi sørget for at din webshop har de optimale vilkår på søgemaskinerne.

Her kan du læse 9 SEO tips som øger din webshops synlighed.

 

En anden god idé er at reklamere og bruge Sociale Medier såsom Facebook. Her har du muligheden for at lave små opslag som kan tease omkring dine kampagner osv. Plus at du kan lave coverbillede og andet grafik som passer til kampagnen. Hvis du vil gøre opmærksom på at du har en Black Friday kampagne kan du passende have en Black Friday relateret coverbillede. Dertil kan du udnytte facebooks ";Læs mere"; funktion på coverbilledet til at linke ind til din kampagne eller andet ønsket indhold. 

 

Lager:

Endnu et vigtigt punkt for at sikre en bedst mulig konvertering er at sørge for at du har nok varer på lager i den travle periode. Du skal altså danne dig et overblik over hvilke af dine produkter du forventer vil sælge ekstra meget i denne periode, specielt hvis i har et godt tilbud. Noget man bestemt ikke har lyst til, er at have et produkt udsolgt alt for hurtigt og derfor ikke være i stand til at møde sine kunders efterspørgsel. Specielt hvis du er afhængig af andre leverandører eller får speciallavede produkter er det en god idé at sørge for at dine samarbejdspartnere kan håndtere den ekstra efterspørgsel du vil møde under Black Friday og i julehandels perioden.  

 

Udlandet:

Endnu en ting som du kan overveje er at sælge til udlandet. Sidste år var det udenlandske land som købte mest i danske webshops under julehandlen Norge (Kilde: SmartWeb julehandel).

Det kræver en del forberedelse at sælge til udlandet da man skal sætte sig ind i forsendelser, regler osv. som er gældende for netop det land. Derfor er det godt at komme tidligt i gang med processen. Udlandet er bestemt en god måde at åbne op for et nyt marked og øge sit salg af varer.

Hvis du er nysgerrig om hvordan man fx. sender pakker til Norge kan du læse mere i blogindlægget her.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!