Blog

Blog

Knæk koden: Send pakker til Norge med Post Danmark

oprettet d. under Salg og markedsføring | Antal Læsninger: 16192

Knæk koden: Send pakker til Norge med Post Danmark
For mange webshopejere kan vejen til det norske marked føles lang – især på grund af moms- og toldbarrieren. Og det er en frygtelig skam. Det behøver nemlig slet ikke være så besværligt at sende pakker til Norge. Det kræver blot det rette overblik. Og med Smartweb og Pakkelabels.dk kan du faktisk løse mange af udfordringerne helt automatisk.
 
I denne artikel finder du en kort oversigt over de begreber, der er allermest væsentlige at kende til, når du sender pakker til Norge, og gerne vil så let igennem moms- og toldbehandlingen som muligt.

Krav og regler 

Når du sender pakker til en modtager udenfor EU, skal du huske, at det altid er dig, der som afsender har ansvar for at undersøge, om pakkens indhold er told- og afgiftspligtigt, samt om det er tilladt i modtagerlandet. Når du sender til lande uden for EU – herunder Norge – skal du desuden vedlægge dokumentation for din forsendelse. Der er forskel på hvilken dokumentation, der er nødvendig, alt efter hvilken vare du sender, hvilken værdi din pakke har samt pakketype, du sender.
 
Derudover skal du være opmærksom på, at aftalekunder hos Post Danmark skal generere deres labels i et system, der sender elektronisk EDI-information til Post Danmark. Hvis du er bruger af Pakkelabels.dk eller Pacsoft er denne betingelse opfyldt.
 
Post Danmark har sammensat en udførlig og overskuelig oversigt over, hvilken dokumentation du skal bruge til hvilke type pakker, når du sender pakkepost til Norge med dem. Den kan du finde her.
 
Når du sender pakkepost til Norge med Post Danmark er der jf. ovennævnte oversigt især fire begreber, der er væsentlige. De vil blive gennemgået herunder, så du forhåbentlig får en idé om, hvad de forskellige dokumenter dækker over.

Internationalt adressekort

Din pakkes adressekort skal indeholde oplysninger om både afsender og modtager. Udover navn og adresse kan det være en god idé at angive kontaktoplysninger som telefonnummer eller e-mail-adresse. Hvis du bruger en forsendelsesløsing som Pakkelabels.dk eller Pacsoft, vil din pakkelabel allerede være klar, når du genererer den opfylde ovenstående, og altså være gyldigt som internationalt adressekort.
 

Faktura

Den købsfaktura, du sender til kunden, skal også være tilgængelig for toldvæsenet. De skal bruge den for at kunne verificere værdien af din forsendelse. Du kan enten fastgøre fakturaen uden på din pakke i en fakturalomme eller lignende, eller du kan vedlægge den inde i din forsendelse. Hvis din faktura vedlægges inde i forsendelsen, skal du være opmærksom på, at toldvæsenet er nødt til at åbne pakken for at finde den.
 

Proformafaktura

Hvis du skal vedlægge en proformafaktura kan du som udgangspunkt bruge din sædvanlige faktura – du skal angive pakkens indhold ved varetype, antal osv. som på en almindelig faktura, men blot angive værdien til 0 kr. Post Danmark har også lavet en skabelon for en proformafaktura, du kan udskrive og udfylde, hvis du har brug for det. Den kan du finde her.
 

Udførselsangivelse

Hvis din forsendelses værdi overstiger 7.500 kr. skal du lave en udførselsangivelse for den, til brug for skattevæsnet. Mange speditører tilbyder at hjælpe med denne del – inklusiv Post Danmark – men du kan også selv stå for den. Du kan læse meget mere om udførselsangivelse hos SKAT, og alt hvad du skal bruge, finder du her.
 

Fragtpriser

Prisen på forsendelse til Norge kan svinge og være høj, og af samme årsag er det svært at presse speditørerne til en fordelagtig aftale.
 
Det kan klart anbefales at tage et kig på Pakkelabels.dk. Med deres priser som udgangspunkt kan du danne dig et overblik over omkostningerne for forsendelse til Norge i den størrelsesorden, du har brug for. Hvis du har stor volumen på forsendelser til Norge kan det være, du kan forhandle dig til en endnu bedre pris selv. Du finder alle Pakkelabels.dk’s priser her.
 

Læs mere om logistik og fragtkrav her

Jeg håber, at denne korte artikel hjalp dig et skridt tættere på at springe ud i handel med det norske marked.
 
God vind og god fornøjelse!

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!