7 fordele ved at arbejde hos SmartWeb
- Massageordning
Vi får jævnligt besøg af en fysioterapeut, som kan hjælpe dig med ømme muskler og spændinger. Hvis du har brug for yderligere hjælp, så har vi en sundhedsordning, som du kan benytte dig af.
- Smukfest og ølbowling
Vi kan godt lide at have det sjovt sammen - også efter arbejde. Hvert år i august inviteres alle medarbejdere til gratis musik og fadbamser i bøgeskoven til Skanderborg Festival.
- Trænger din bil til en vask?
Vi har en bilvaskordning, hvor du blot booker tid og afleverer dine bilnøgler i receptionen om morgenen. Når arbejdsdagen er slut, kan du tage din nyvaskede bil hjem.
- Gratis motionsrum
Okay - indrømmet! Vi spiser en del kage! Vi har heldigvis et fuldt udstyret motionsrum, hvor kalorierne kan forbrændes igen. Du kan bruge motionsrummet gratis alle dage - også i weekenden.
- Lækker frokostordning + evt. aftensmad
Udover vores lækre morgenmads- og frokostordning, så har du også mulighed for at købe aftensmad med hjem - direkte fra kontoret. Vores dygtige køkkenpersonale leverer også aftensmåltider, så du slipper for madlavning derhjemme.
- Kold øl i slyngelstuen
Vi har vores egen slyngelstue, hvor vi efter arbejde gerne nyder en øl, spiller bordfodbold eller slå en kollega i PlayStation.
- Vi elsker god kaffe!
Vores Scanomat TopBrewer brygger en perfekt kop kaffe – eller latté, cappuccino, espresso, kakao eller noget helt femte.