Blog

Blog

Lad dit salg nå nye højder på Black Friday!

Oprettet d. under Salg og markedsføring, Trends og inspiration | Antal Læsninger: 7324

Lad dit salg nå nye højder på Black Friday!


Sidste år shoppede danskerne mere end nogensinde på Black Friday, og dagen blev således den største handelsdag nogensinde i Danmark! Forbruget på Dankort blev på svimlende to milliarder kroner! I år går det løs fredag den 24. november! Spørgsmålet er, om din webshop er klar til at tage del i denne fantastiske handelsfest?  

 

Black Friday er en af årets helt store muligheder for at skabe en stor omsætning på din webshop. Derfor er det vigtigt, at du har forberedt dig på, hvordan du bedst muligt maksimerer dit salg på dagen.

 

Dine tilbud på dagen vil selvfølgelig spille en stor rolle for, hvordan din Black Friday kommer til at udspille sig – men ved hjælp af nogle få punkter kan du faktisk skabe den bedste forudsætning for at maksimere dit salg på dagen. 
 

Overvej gratis levering

En måde at få flere til at gøre køb på Black Friday kan være at tilbyde gratis levering. En af de største årsager til, at dine kunder ikke gennemfører deres salg, selvom de har varer i deres indkøbskurv, er leveringsprisen. For mindre virksomheder kan det måske virke overvældende at skulle tilbyde gratis levering, men faktisk kan netop leveringsomkostningerne være det, som får potentielle kunder til ikke at gøre et køb.

 

Alternativt, i stedet for at udbyde gratis levering til alle, kan du tilbyde gratis levering på alle ordrer, som overstiger en bestemt prisgrænse, fx 500 kr. Det kan også motivere potentielle kunder til at købe for over 500 kr for at spare fragten. Du kan jo undersøge, hvad beløb gennemsnitsprisen er for dine ordrer og tilpasse grænsen derefter. 

 

Størstedelen af folk som handler online er mere tilbøjelige til at gennemføre et køb, hvis der er gratis levering. Gratis levering skubber kundernes eftertænksomhed til side, fordi de slipper for, hvad der for dem er en ”ekstra udgift”. Gratis levering er altså en god måde at øge din konvertering på Black Friday og forhåbentlig mindske antallet af efterladte indkøbskurve. 


I SmartWeb er det nu muligt at vise en nedtælling til gratis fragt, som du med fordel også kan bruge til Black Friday. Hvis fragt-estimat er slået til, og der er en eller flere fragtmetoder, som giver mulighed for gratis fragt, så vil der vises en tekst i indkøbskurven med, hvor meget kunden mangler at købe for at opnå gratis levering.  

 

Beløn eksisterende kunder

Endnu en måde at konvertere bedre på Black Friday er at være lidt ekstra opmærksom på dine eksisterende kunder. Du kan belønne dem med et godt tilbud, en rabatkode eller lignende for at få dem til at vende tilbage på Black Friday.


Det kan du gøre ved enten af sende en flyer med i deres ordre, sende en mail ud med specielle tilbud kun til dem eller tilbyde dem nogle ekstra procenter i form af en rabatkode.

 

Det vil ikke kun glæde dine eksisterende kunder, men også sikre at de instinktivt vil vælge at handle hos dig, da det er her de får en ekstra ’godbid’ fremfor hos konkurrenten, hvor de ikke får noget. 

Hvis du mangler inspiration til, hvilke slags rabatkoder du kan bruge på din webshop, så læs med her

 


Skab opmærksomhed omkring din webshop

Inden Black Friday skal du gøre opmærksom på din webshop og jeres Black Friday kampagne. En måde er ved at afholde en konkurrence inden Black Friday. Deltagerne skal indgive deres e-mail for at kunne deltage i konkurrencen, og dermed har du muligheden for at kunne udvide din mailliste. Du kan nu udsende Black Friday mails med tilbud osv. 

 

En anden måde er at bruge dine sociale medier flittigt i perioden op til og under Black Friday. En af hovedårsagerne til, at folk følger virksomheder og brands på sociale medier er netop for at blive informeret om gode tilbud og rabatter. Udnyt derfor muligheden for at tale om din Black Friday kampagne på dine sociale medier!

 

Andre måder at skabe et hype omkring Black Friday:

  • Skriv blogindlæg på din blog vedrørende tilbud osv. Læs mere i dette blogindlæg om, hvordan du med fx blogindlæg kan få din webshop til at fremstå mere troværdig. 
  • Lav en countdown på din webshop for at opbygge spændingen op til Black Friday. Vi tilbyder en gratis nedtællingsfunktion
  • Facebook annoncer er en god måde at ramme potentielle kunder i din målgruppe. Læs dette blogindlæg om, hvordan du laver en Facebook annonce. 

 

E-mail kampagne

At føre en e-mail kampagne op til Black Friday kan være med til at vække dine kunders interesse inden dagen. Også på dagen kan du sende mails ud om, at Black Friday er i gang og evt. udsende nogle ’surprise’ tilbud, som kan sende flere folk ind på sitet. 

Tænk på en Black Friday e-mail kampagne som mere end én mail – gør det til en hel række af mails, som du nøje planlægger og strukturerer. Til sammen vil alle disse mails udgøre en sammenhængende kommunikation om din webshop – og give din Black Friday kampagne den opmærksomhed, som den fortjener!

 

Med e-mail marketing platformen Heyloyalty er det som SmartWeb-kunde netop blevet muligt, at dine kunder kan lægge en vare i kurven direkte fra nyhedsbrevet. Et klik på en vare i nyhedsbrevet og bum, så linkes de ikke bare til produktet i webshoppen, men helt ind i kurven. Det forkorter vejen til købet og medvirker til, at du sælger (endnu) mere.

Læs mere om Heyloyalty og dine muligheder for at give din e-mail marketing et spark i den rigtige retning! 

 

Hold øje med dine konkurrenter

Det kan være en god idé at holde øje med, hvad dine konkurrenter gør i forhold til Black Friday. Du skal ikke nødvendigvis gøre alt, hvad de vælger at gøre – men dan dig et overblik over deres strategi, tilbud, kampagner osv. Så du kan lave en strategi for, hvordan du kan matche dem, så de ikke nupper kunderne for næsen af dig.  

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!