Her finder du dit design

Her kan du lære hvordan du ser det design, dine kunder ser, når de besøger din webshop og hvor du redigerer dit design, når du er logget ind i SmartWeb.

 

Sådan ser du dit design

Når du er logget ind i din webshop er der et menupunkt øver der hedder "Se min løsning". Hold musen henover menupunktet og vælg hvilket sprog, du vil se din webshop på (du har kun dansk, hvis det er første gang du skal se din webshop).

 

Sådan redigerer du dit design

Når du er logget ind i din webshop skal du - i venstresiden - klikke på kontrolpanel og derefter Design Manager.

Det er inde i Design Manageren du redigerer dit design. Læs mere om Design Manageren senere i denne guide.

 

Når du er inde i Design Manageren ser du en eller flere bokse med et navn i toppen.

 

Din webshop starter med at have det design, der hedder Rooty. I Design Manageren vil du således kunne se en kasse hvor der står Rooty på.

 

Hvis du klikker på den knap, der hedder "Ret Design" får du mulighed for at ændre farver, logo, skrifttype og andre indstillinger, der vedrører selve designet på din webshop. Denne del er lavet til alle os, der ikke kan programmere. Du kan uden at have forstand på programmering lave en flot webshop og gøre den personlig.

 

Hvis du klikker på "Rediger filer" får du adgang til designets filer, css, javascript. Dette gør det muligt for enhver programmør, at tilpasse dit design, hvis du har specialønsker, der kræver at man har forstand på webudvikling.

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!