Blog

Blog

Hvad skal jeg optimere på min webshop?

oprettet d. under Opstart af webshop, Salg og markedsføring, Trends og inspiration | Antal Læsninger: 9259

Hvad skal jeg optimere på min webshop?

Dygtige e-købmænd stiller sig selv det spørgsmål hver dag, fordi de gerne vil gøre brugeroplevelsen bedre for kunderne, gøre designet bedre, lette administrationen i arbejdet med webshoppen eller en helt fjerde årsag. I sidste instans vil de fleste gerne ændre og gøre deres webshops bedre, fordi det skal give en bedre økonomi i webshoppen.
 

Du optimerer ikke for din egen skyld

Inden du går i gang med at ændre på din webshop, er det vigtigt at gøre målet klart fra start. Målet bør ikke være at lave designet flottere blot for at tilfredse din egen forfængelighed. Du skal ikke ændre din webshop, så du selv synes, den er nem at handle på. Det er jo ikke dig, der hiver kreditkortet op af lommen og gennemfører en ordre. Som e-købmand er man farvet (eksempelvis af egen kendskab til branchen). Det, der er logisk for dig, er ikke nødvendigvis logisk for dine kunder.
 

Spørg dine kunder

Inden du går i gang med at ændre på din webshop, er det vigtigt at gøre målet klart fra start. Målet bør ikke være at lave designet flottere blot for at tilfredse din egen forfængelighed. Du skal ikke ændre din webshop, så du selv synes, den er nem at handle på. Det er jo ikke dig, der hiver kreditkortet op af lommen og gennemfører en ordre. Som e-købmand er man farvet (eksempelvis af egen kendskab til branchen). Det, der er logisk for dig, er ikke nødvendigvis logisk for dine kunder.
 

Hvordan inddrager jeg kunderne?

Der er mange måder at gøre det på. Den første og mest nærliggende måde er at lytte til dine kunder. Jeres kundeservice er i kontakt med kunderne på både telefonen og e-mail hver dag. Det er ikke kunden, der er dum, når de ikke kan finde din indkøbskurv eller forstå, hvad fragtprisen er. Kunden er ikke sur og brokker sig ikke. Kunden giver dig værdifuld information om, hvor du kan gøre det bedre – endda helt gratis! Værdsæt feedback fra kunderne og prøv at se, om du kan gennemskue en generel tendens. Jo flere kunder dine optimeringer hjælper, desto bedre bliver din konverteringsrate og dermed den værdi, du skal have ud af optimeringerne. Der findes også utroligt mange gode fora og blogs, hvor du kan finde gode tips og tricks. Hvis du virkelig vil kickstarte din brugerdrevne optimering, kan jeg anbefale, at du får lavet en brugertest (f.eks. hos https://usertribe.com/).
 

Løsningerne

Når du har fundet ud af, hvad dine kunder synes, der er vigtigt at ændre, kommer du (og evt. dit webbureau) på banen. Ud fra det kendskab du har fået til kundernes udfordring på din webshop, skal der findes de bedste løsninger. Min erfaring er, at kunderne ikke kommer med løsningerne – og det skal de heller ikke. De kommer ofte med værdifuld indsigt i problemerne, men de kan være med til at prioritere hvilke punkter, der er vigtigst her og nu. Du har brancheerfaringen, kendskabet til produkterne og visionen for din webshop. Jeg tror derfor, at du er den væsentligste brik i løsningen. Dit webbureau kan biddrage med arkitektur, teknisk viden, design og kendskab til brugervenlighed, hvis du har behov for assistance.
 

Hvad skal jeg så optimere?

Optimeringsprocessen starter hos kunderne, der hjælper dig med at udpege, hvad der skal laves. Du er (sammen med dit webbureau) med til at løse problemerne og finde ud af, hvordan optimeringerne skal implementeres. Du skal ikke re-designe hele din webshop, men udvælge de lavest hængende frugter – de punkter der er billigst at lave, og som hjælper kunderne mest. Husk at forholde dig til, at dine kunder udover at benytte computeren også kigger på din webshop fra en smartphone eller en tablet. Derudover skal du selvfølgelig huske at teste (f.eks. med splittests) effekten af dine optimeringer – ellers ved du ikke, om du har gjort det bedre eller dårligere.
 

Visual Website Optimizer

Et redskab du kan bruge er vores app til Visual Website Optimizer. Visual Website Optimizer er et redskab, du kan bruge til at splitteste din webshop med henblik på en visuel optimering af websitet. Redskabet er derfor ideelt til at finde ud af, hvad du kan forbedre på din webshop visuelt og ifht. brugervenligheden.

 

 

 

To områder du kan optimere på er brugervenligheden og troværdigheden af din webshop. Begge områder kan du selv optimere på - specielt ud fra de erfaringer, du har gjort dig med dine kunder.

Optimer brugervenlighed

Som nævnt tidligere er brugervenligheden enormt vigtig på din webshop. Jo nemmere det er for dine kunder at bruge din webshop, jo nemmere er det også for dem at finde rundt på din side og købe produkter. Du kan bruge de inputs dine kunder kommer med til at forbedre brugervenligheden på din webshop. En god fingeregel er, at funktionerne på din side skal være genkendelige. Helt konkret betyder det, at din webshop er opbygget således, at kunderne instinktivt kan regne ud, hvordan de finder rundt på din side.

 

Varefilter

En måde at øge brugervenligheden er ved at gøre det muligt for kunderne af filtrere dine produkter. Med et varefilter kan kunderne filtrere dine produkter efter, hvad de leder efter og derved nemt finde netop det produkt, de mangler. Det øger altså brugervenligheden på din webshop, og kunderne kan hurtigt danne sig et overblik over dit sortiment.

 

Nummersøgning

Endnu et eksempel på at øge brugervenligheden er at gøre købs- og betalingsprocessen så hurtig og nem som overhovedet muligt. For at gøre købsprocessen nemmere for dine kunder kan du overveje at gøre brug af vores app ”nummersøgning”. Her får du et ekstra søgefelt i checkouten, hvor kunderne kan indtaste deres telefonnummer og derigennem indsættes dine kunders informationer automatisk, hvis appen finder et match.

   

Optimer din troværdighed

Troværdigheden af din webshop kan faktisk påvirke, hvorvidt potentielle kunder har lyst til at handle hos dig. Hvis din side virker usikker eller utroværdig kan det være, at kunderne ikke tør handle hos dig, og dermed mister du indtjening.

 

Designet

En stor del af troværdighedsoptimeringen ligger i at optimere på designet af din webshop. Jo mere professionel din webshop ser ud og jo flottere den er, jo mere troværdig vil din webshop fremstå i potentielle kunders øjne.

 

Hvis du ikke er en haj til designdelen af din webshop kan du overveje at besøge vores Designstore. Her er en masse designs - både Premium og gratis, som alle er designet ud fra best practice og skaber derfor nogle gode forudsætninger for at få et flot, professionel og brugervenligt webshop design.

Besøg vores DesignStore her.

 

En del af det at sørge for at din webshop fremstår professionel er at sikre, at du har nogle professionelle produktbilleder i god kvalitet. Vi har skrevet et blogindlæg om, hvordan du kan tage dine egne produktbilleder. Du kan læse det her.

Derudover kan du overveje at gøre dig brug af vores app til pixelz, som er et redskab til at sikre kvaliteten af dine billeder.

 

Mennesker stoler på mennesker

Jo mere du er til stede på din webshop, og viser at der står ’rigtige’ personer bag, jo mere vil potentielle kunder føle sig trygge ved at handle på din webshop. Du opbygger tillid ved at have en ’om os’ side, som for eksempel beskriver, hvem I er, hvad jeres passion er, og hvorfor webshoppen startede. Derudover er det en god idé at have billeder af jer på webshoppen, så potentielle kunder kan sætte et ansigt på, hvem det er de handler med.  Jo mere du gør ud af at fortælle om dig selv og din webshop, jo mere tillid vil dine kunder have tid, at det er en ’rigtig person’ de handler med og kan stole på.

 

Mennesker stoler også på, hvad andre mennesker siger om din webshop. Jo flere positive anmeldelser og anbefalinger du har, jo mere troværdig virker du overfor nye potentielle kunder. For at tydeliggøre at andre har haft positive oplevelser ved at handle hos dig, kan du vælge at have kundeudtalelser på din webshop og evt. vise din rating fra trustpilot eller lignende sider.

 

SSL

Sørg for at din webshop er så sikker som mulig. Det kan du gør med SSL.  SSL skaber et krypteret link mellem kunde og webshop, som sikrer at data og transaktioner forbliver private. Helt konkret bliver der vist en grøn hængelås med teksten ”sikker” i dine kunders browser, og det sender dermed et signal til dine kunder om, at de trygt kan handle hos dig.

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!