Blog

Blog

Rangerer jeg højere på Google med et open source webshop system?

Oprettet d. under Salg og markedsføring, Trends og inspiration | Antal Læsninger: 5786

Rangerer jeg højere på Google med et open source webshop system?


Mange tror fejlagtigt, at det er nemmere at rangere højere på Google med et open source webshop system end i en hosted webshop løsning. Det er dog ikke sandt! 

 

I dag er stort set alle webshop platformer bygget efter søgemaskinernes anvisninger og lever altså op til de krav, som Google har. Derfor er der ikke de store forskelle i, hvordan webshop systemerne performer i forhold til SEO. Det, der er altafgørende for, om du ligger i toppen af Google, er det arbejde, du selv lægger i at få arbejdet med SEO på din webshop. 

 

Det er altså ikke nemmere at rangere højere på Google med et open source webshop system kontra en hosted webshop løsning. 

 

Der er rigtig mange ting, der skal være opfyldt for, at man kan rangere godt på Google. Webshop systemet udgør kun selve teknikken i denne sag – og det er bare én ud af mange ting, der skal være opfyldt. 

 

Webshop systemet har selvfølgelig en betydning for, hvordan du rangerer på Google, men med mindre at dit webshop system er meget forældet og ikke lever op til de SEO-krav, der nu en gang er, så er det ikke selve webshop systemet, der gør den store forskel i forhold til SEO. 

 

Din egen indsats er altafgørende

En af de vigtigste ting, der spiller ind på, om du rangerer godt på Google, er det arbejde, du selv lægger i din søgemaskineoptimering. Det vil sige måden, som du beskriver dine produkter, teksterne på dine landingssider og den måde, som du har udfyldt dine title tags og META beskrivelser. 

Læs mere om title tags og META beskrivelser

 

Som udgangspunkt er det altså din egen indsats, der er afgørende for, om du rangerer højt på Google eller ej. Der er rigtig mange parametre, der spiller ind, når det gælder søgemaskineoptimering, så din webshop platform er bare en lille del af det. Det vigtigste er altså den indsats, som du selv lægger i det. 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!