Blog

Blog

FRANCE - et lyst og farverigt tema

oprettet d. under Trends og inspiration | Antal Læsninger: 1362

FRANCE - et lyst og farverigt tema

Vil du gerne have FRANCE som tema på din webshop?

FRANCE er et godt tema til både nye webshops, men også webshops med et stort produktkatalog. Designet er med sin lyse baggrund og farvede top og bunde, god til webshops med et farverigt billedemateriale.

For at komme i gang med FRANCE på din webshop, skal du først og fremmest logge ind i din SmartWeb løsning. Herefter går du til Kontrolpanel > Designmanager > Designstore: Vælg Rooty som design og tryk benyt.

 

Når du redigerer Rooty, skal du under Temaer vælge FRANCE og trykke gem.

Denne manual vil guide dig igennem til hvordan du får samme udseende som på FRANCE. 

1. Logo

Logoet på FRANCE fylder hele siden ud i bredden. Dette betyder at du nemt kan få et centreret logo. Størrelsen på logoet er 1420px i bredden og 140px i højden. Logoet er herefter sat i midten af billedet.

Logoet er lavet af en font, som er købt. Det kan ofte give god mening at investere i en font, som man kan genbruge, og som er med til at støtte op om din visuelle identitet. I dette tilfælde har jeg gemt logoet i .png format, da baggrunden er gennemsigtig. Havde jeg gemt det i .jpg format, ville der komme en hvid kasse rundt om.

 

Du skal uploade dit logo via Kontrolpanel > Design Manager > Ret Design > Grafik og skrifttyper > Logo type: Grafik > Logo grafik website: Upload dit logo og tryk gem.  

 

2. Sideindholdet

En nem måde hvorpå man kan differentiere sig i SmartWebs gratis designs, er ved at bruge sideindholdet. Her er det muligt at indsætte tekst og billeder.

I dette tilfælde har jeg valgt at lave 4 stemningsbilleder, som hver især har et link på sig. På den måde kan jeg nemt guide kunderne hurtigt ind på produkterne.

 

Alle billederne er nogle, som er købt på nettet. Jeg vil altid anbefale at man bruger sine egne billeder, og at man gør noget ud af det. Det er desværre rigtig nemt at se om et billede er taget med en telefon i dårligt lys – og det kan faktisk medvirke til at webshoppen virker utroværdig. Tænk dog derfor altid over hvad du selv synes er flot og lækkert at se på, på en webshop. Hvad gør dig tryg? Og hvordan reagerer din målgruppe på det?

 

For at indsætte billeder og links, skal det indsættes i responsive kolonner. Du kan læse her i manualen hvordan man gør.

 

3. Produktkategorier

Det sidste punkt i denne manual er produktkategorierne. Der er billeder på produktkategorierne, og da du formentligt har et par stykker, kan det være relevant at tænke over ensartetheden i disse. Enten skal alle billederne være et produktbillede, et stemningsbillede, som det er i dette tilfælde eller et logo. Det kan hurtigt se rodet ud, hvis man blander de tre muligheder.

I dette eksempel er der brugt stemningsbilleder, som går igen fra forsiden af.  

 

Gå på opdagelse i FRANCE temaet

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!