Blog

Blog

Mobile betalinger løfter e-handel til et nyt niveau

oprettet d. under Trends og inspiration | Antal Læsninger: 8738

Mobile betalinger løfter e-handel til et nyt niveau
En markant del af e-handelsvæksten sker lige nu på mobile enheder, og den næste store vækst kommer vi til at se inden for mobile betalingsløsninger.
 
I dag er de fleste mennesker vant til at surfe på nettet og handle på mobilen. Det stiller større krav til både betalingsudbydere som DIBS, dig som webshopejer og SmartWeb som shopleverandør.
 
2013 var gennembrudsåret for den mobile e-handel i Norge. 27 procent af nordmændene angav, at de havde handlet fra en smartphone eller tablet i 2013 mod 18 procent i 2012. I 2014 fortsatte den opadgående kurve for handel på mobile enheder. Således er procentdelen, der har handlet fra mobile enheder, steget med 19 procent.
 
Følgende billede viser den stigning, der har været inden for e-handel på mobile enheder i Norge.

 Mobilhandel stiger i de fleste produktkategorier



Ovenstående diagram viser, hvordan handlen på mobile enheder i Norge stiger i de fleste produktkategorier. Mediekategorien er faldet en smule fra 2013 til 2014, hvilket formentlig kan forklares med offline-verdenens tilsvarende fald i salget af f.eks. musik. Derudover har rejselivsbranchen taget noget af salget fra mediekategorien. Den mobile handel på alle andre kategorier stiger dog fortsat i Norge.
 
Den øgede handel på mobile enheder gælder såvel for Norge som for Danmark. Det stiller ikke blot større krav til betalingsløsningen, men også til din webshop. Din webshop bør være tilpasset de forskellige enheder som mobil, desktop og tablet.
 
Den nemmeste måde at sikre tilpasning på er gennem et responsive og fleksibelt design. Med en responsive webshop tilpasser den sig automatisk efter enheden, som kunden bruger til at besøge sitet fra. På den måde sikrer et responsive design, at kunden vil få den bedst mulige oplevelse under sit besøg på din webshop.

Ovenstående illustration viser, hvordan næsten halvdelen af kunderne op til 55 år har afbrudt et køb fra mobilen, fordi webshoppen ikke var tilpasset til enheden. Med tanke på, at næsten hele e-handelsvæksten sker på mobile enheder er det derfor grundlæggende nødvendigt, at webshops retter fokus mod, i hvor høj grad købsoplevelsen møder kundernes behov. Der er ingen tvivl om, at webshops, der er tilpasset mobile enheder, bidrager til at øge konverteringen.
 
Har du spørgsmål til e-handel i Norge, kan du altid kontakte Johanna Tell, via mail: johanna.tell@dibs.no, eller telefon: +47 21 55 44 14

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!