Blog

Blog

Bliv bedre til logistik og spar din webshop for mange penge

oprettet d. under Salg og markedsføring | Antal Læsninger: 7905

Bliv bedre til logistik og spar din webshop for mange penge
Som nystartet webshopejer, eller ejer af en mindre webshop fylder logistik ofte alt for meget. De stigende fragtkrav fra forbrugerne skaber et pres, der er svært at leve op til, når man som mindre webshop ikke kan få adgang til en meget fordelagtig aftale hos speditørfirmaerne.

Problemet

Det, en webshopejer er god til, er typisk at sælge. Pluk af ordrer, ekspedition og forsendelse er ofte blot en tidsrøver, der skal klares for, at tingene hænger sammen. Derudover er pakkeporto en dyr affære, og speditørerne kræver en stor volumen, hvis man vil have en fordelagtig fragtaftale. Vil man desuden bruge flere speditører, skal man benytte deres forskellige interfaces.
 
Vil du have fod på logistikken, og effektivisere din arbejdsgang, så du får flere ressourcer til at sælge mere, så læs med, når jeg her præsenterer mine fire bedste råd til mere effektiv logistik.

1. Sørg for de rette omgivelser

Et godt sted, hvor arbejdsforholdene er i orden, og hvor du har alt, hvad du skal bruge, er essentielt, hvis du vil effektivisere din pakkeproces. Sørg for at have beskyttende materiale (bobleplast, luftposer eller lignende), saks og tape i nærheden, så du let kan komme til det.

2. Hav styr på emballagen

Det kan være en stor fordel at have en række standardemballager, du kan sende dine varer i. De fleste erhvervsspeditører fakturerer efter mål, og med standardemballager ved du altid, hvad dine pakker fylder, uden at skulle have målebåndet frem.

3. Skaf overblik - hvad er dit behov?

Noget af det, der fylder mest i forbindelse med logistik hos webshops, er fragtprisen – hvad koster det at sende din pakke fra a til b? Her er det vigtigt at kende sit behov, inden man kaster sig ud i junglen af speditører og tilbud. Der er nogle få parametre, der er vigtige at overveje:
  • Er dine pakker tunge, men fylder lidt, eller er de meget lette, og fylder meget?
  • Har du brug for at sende pakker til andre lande end Danmark?
  • Hvor mange pakker sender du pr. måned/pr. år?

Disse tre overvejelser kan være meget afgørende for hvilken fragtløsning, der er den rette for dig. Med udgangspunkt i Danmarks to største speditører egner GLS sig f.eks. godt til store, lette pakker, mens Post Danmark egner sig bedre til pakker, der ikke fylder så meget. Din mængde af ordrer er det afgørende for hvilken aftale, du kan opnå med speditørerne. Hvis ikke du har stor volumen, så findes der også et super alternativ – se næste punkt.

4. Pakkelabels.dk

De fleste mindre webshops har svært ved at få fat i en fordelagtig aftale med speditørerne. Her kan services som Pakkelabels.dk hjælpe. Her kan du købe pakkeporto til både GLS og Post Danmark til priser, der ligger langt under listepriserne, fordi Pakkelabels allerede har lavet forhandlingsarbejdet og fået en god samarbejdsaftale. Det er gratis at benytte servicen, og i tillæg til de billige pakkelabels er der også mulighed for gratis webshop-integration, så du slipper for manuelle indtastninger af modtageroplysninger.
 
Læs meget mere her.
 
Pakkelabels.dk har desuden et samarbejde med Smartweb. Det kan du læse mere om her.
 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!