Blog

Blog

Undgå at miste placeringer på Google med redirects

Oprettet d. under Salg og markedsføring | Antal Læsninger: 8571

Undgå at miste placeringer på Google med redirects


I dette blogindlæg kan du blive klogere på redirects. Lær om de forskellige typer af redirects, du kan lave, hvornår du skal lave dem – og ikke mindst hvorfor det er så uhyre vigtigt, at du laver dem.  

 
Lad os kaste os ud i det.. 

 
Hvad er et redirect 302? 

Et redirect 302 bruges, når du flytter en side midlertidigt. Ved brug af denne type redirect, vil søgemaskinen antage at den flyttede side vender tilbage til den originale URL på et tidspunkt, hvorfor søgemaskinen fortsat vil indeksere indholdet på original-siden. Det betyder også, at værdi og links ikke vil blive overført til den nye side, men det er derimod kun brugerne af webshoppen, der vil blive viderestillet. 


Hvad er et redirect 301? 

Et redirect 301 er et permanent link, som du kan gøre brug af, når du ønsker at flytte en side permanent. Ved brug af denne type redirect, vil søgemaskinen automatisk gå direkte videre til den nye URL og indeksere denne. Redirect 301 fortæller altså søgemaskinen, at den gamle side er skiftet ud med den nye. Det betyder, at både værdi, links og brugeren af webshoppen vil blive overført til den nye side. Vi anbefaler altid at bruge redirect 301. 

 

Hvorfor skal du lave redirects? 

Redirect 301 er en vigtig URL viderestilling, der opretholder dine landingssiders værdi, links og sikrer at dine kunder vil følge med over på din nye side. Det betyder altså også, at du vil bibeholde dine gode placeringer på søgemaskinen, hvis du laver 301 redirects i forbindelse med et skift i URL-strukturen eller skift af CMS-system. 

Vælger du at droppe redirects i forbindelse med et redesign, kan du potentielt risikere at miste dine gode placeringer på søgemaskinen, og dermed miste din andel af organisk trafik. 


Laver du ikke redirects, vil der ske én af to ting 

Dine kunder og søgemaskinen vil blive mødt af en 404-fejlmeddelelse. Dette er ikke et godt resultat, da det både ødelægger brugervenligheden for kunderne, og med tiden vil søgemaskinen stoppe med at crawle 404-fejlsiden – medmindre der linkes til siden fra interne og eksterne kilder. Er dette tilfældet, vil søgemaskinen blive ved med at indeksere din 404-fejlside, hvorfor den fortsat vil blive ved med at dukke op i søgeresultaterne. Og dette skaber dårlig værdi for både dine kunder og for søgemaskinen. 

  

Alle de sider du vælger ikke at lave redirects på, vil automatisk blive peget til din forside. Dette betyder, at dine kunder og søgemaskine ikke vil blive mødt af en 404-fejlmeddelelse, men derimod blive sendt videre. Dette er dog heller ikke optimalt af to årsager. For det første, vil dine kunder blive viderestillet til en side, som ikke er relevant for deres søgning. For det andet, vil al den værdi og links du har haft til de specifikke landingssider, blive sendt til din forside, hvilket betyder at du vil miste dine placeringer på dine landingssider. 

  

Skal du skifte CMS-system, ændre i din URL-struktur eller slette/lukke landingssider, vil vi derfor altid anbefale at du får lavet 301-pegninger, så du ikke mister din SEO-værdi. 

  

Vær opmærksom på, at der vil gå ca. 15% af sidens værdi tabt i forbindelse med redirect 301. Tabet af de 15% værdi er dog at foretrække, fremfor et tab af al værdien. 


Hvordan laver du redirects i SmartWeb?

Vi har gjort det nemt for dig at lave redirects i SmartWeb.
Følg denne guide og se, hvordan du laver redirects i vores webshopsystem.
  

Blogindlægget er skrevet af OnlinePlus. De sidder klar til at rådgive dig omkring din webshop. Hvis du har spørgsmål til redirects, så er du velkommen til at kontakte Jeppe fra OnlinePlus på e-mail: jm@onlineplus.dk eller mobil: +45 40 19 62 60. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!