Blog

Blog

Øg dit salg på årets største shoppingdag - Black Friday!

Oprettet d. under Salg og markedsføring, Trends og inspiration | Antal Læsninger: 13249

Øg dit salg på årets største shoppingdag - Black Friday!

Black Friday nærmer sig med hastige skridt. Webshopejere begynder så småt at melde klar til årets største shoppingdag. For lad os være ærlige - vi elsker salg! Og på Black Friday kan du se frem til den helt store salgsfest! Så mærk dig datoen fredag den 27. november – det er der, Black Friday går løs!  


I den anledning vil vi gerne hjælpe dig med at forberede sin webshop bedst muligt til den store dag. I dette indlæg har vi derfor samlet vores bedste tips og tricks til, at du som webshopejer skal få succes med Black Friday. 


Sådan bliver du klar til Black Friday 

Lov ikke guld og grønne skove 

Vi har alle oplevet at have høje forventninger til Black Friday – for så at finde ud af, at det faktisk bare er de kedelige og udgåede produkter, der er på udsalg.  

Det er ikke bare irriterende for dine kunder, men det kan faktisk også skade dit brand. Vi vil derfor anbefale dig at bruge lidt tid på at lære dine kunder bedre at kende. Overvej hvilke tilbud som appellerer bedst til lige netop dine kunder. Har du tidligere erfaring med, at 10% rabat ikke gør den store forskel for dine kunder, så skal du måske overveje at øge rabatten til 20-30% på netop denne dag.  

 

Gratis fragt 

En måde at få flere til at gøre køb på Black Friday kan være at tilbyde gratis levering. Størstedelen af folk som handler online er mere tilbøjelige til at gennemføre et køb, hvis der er gratis levering. Gratis levering skubber kundernes eftertænksomhed til side, fordi de slipper for, hvad der for dem er en ”ekstra udgift”. Gratis levering er altså en god måde at øge din konvertering på Black Friday og forhåbentlig mindske antallet af efterladte indkøbskurve. 
 


Fokuser på bedstsælgere 

Det kan være smart at fremhæve dine mest solgt produkter på forsiden i forbindelse med Black Friday. Hvis produkterne oven i købet er på tilbud, så er sandsynligheden stor for, at du vil sælge ekstra mange af de produkter på den store dag.  

 

Det lille ekstra 

Du vil sikkert opleve, at der på Black Friday vil være mange nye kunder, som handler hos dig for første gang. Målet er derfor at skabe den allerbedste købsoplevelse for dem, så chancen er større for, at de vender tilbage til din webshop. Derfor kan det være en god idé at give dine kunder noget ekstra denne dag. Det kan være, at du medsender en rabatkode, tilbyder gratis fragt eller gratis retur eller noget helt andet. Her er det bare fantasien, der sætter grænser.  
 

Vær godt forberedt 

For at Black Friday kan blive til en succes – og ikke bare en dag fyldt med stress og jag, er det helt afgørende, at du er godt forberedt.  

5 tips til dig: 

  1. Det er vigtigt, at du sørger for at have nok varer på lager 
  2. Sørg for, at din webshop har kapacitet til en kraftigt øget trafik den dag 
  3. Din betalingsløsning skal fungere fejlfrit 
  4. Husk at være tilgængelig for kunden på dagen, så de kan skrive, ringe og evt. chatte med jer 
  5. Der vil højst sandsynligt være ekstra mange varer, som skal pakkes og sendes oven på en Balck Friday, så det er en fordel, hvis du har en strategi til, hvordan det skal håndteres, så leveringstiden ikke bliver alt for lang.   

 

Skab opmærksomhed omkring din webshop 

Inden Black Friday skal du gøre opmærksom på din webshop og jeres Black Friday kampagne. En måde er ved at afholde en konkurrence inden Black Friday. Deltagerne skal indgive deres e-mail for at kunne deltage i konkurrencen, og dermed har du muligheden for at kunne udvide din mailliste. Du kan nu udsende Black Friday mails med tilbud osv.  
 

En enkel og effektiv e-mailkampagne for Black Friday kunne være: 

  • Send en teaser til din nyhedsbrevsliste en uge inden  
  • Send en teaser to dage inden 
  • Send en mail til dine mest loyale kunder dagen før og giv dem eksklusiv adgang før tid 
  • Send en påmindelse tidlig om morgenen på dagen 
  • Send 1-2 mails i løbet af dagen 

 

En anden måde er at bruge dine sociale medier flittigt i perioden op til og under Black Friday. En af hovedårsagerne til, at folk følger virksomheder og brands på sociale medier er netop for at blive informeret om gode tilbud og rabatter. Udnyt derfor muligheden for at tale om din Black Friday kampagne på dine sociale medier.  
 

 


Apps til Black Friday 

Sørg gerne for, at din webshop er godt udstyret til den store dag. Vi har plukket nogle apps ud som er klare favoritter til Black Friday.

 

HUSK MOBILEPAY - KUNDERNE ELSKER DET ❤️
Hvis du endnu ikke har MobilePay på din webshop, så få det gerne tilføjet i en fart og gør det så nemt som muligt for dine kunder at betale hos dig.
Det kan nemt sættes op i SmartWeb og koster kun 49 kr. om måneden!
Du bestiller ved at sende en e-mail til support@smartweb.dk
Læs guide om MobilePay her >>
 

 

Live-search: Med denne app kan dine kunder søge på din webshop og få vist resultaterne, mens de søger. Søgningen viser produkter, mærker, sider og kategorier. Læs mere her

Badge – procentvis bespaarelse: Med denne app får du mulighed for at skabe blikfang med en badge, der viser procentvis besparelse for dine tilbudsprodukter.
Læs mere her

Counter: Med denne smarte app kan du indsætte en nedtællingsfunktion til Black Friday på din webshop.
Læs mere her

Salgsbooster: Denne app viser ";live";, hvad dine kunder køber og motiverer dine andre besøgende til at handle.
Læs mere her

Notifire: Med denne app kan du automatisk give dine kunder besked via e-mail, når en bestemt vare igen er på lager. 
Læs mere her

Mega menu: En Mega Menu gør det nemmere og hurtigere for dine kunder at finde lige præcis de varer, de leder efter. En Mega menu er især ideelt for dig med et stort produktkatalog med mange kategorier.
Læs mere her

Sleeknote: Få flere nyhedsbrevstilmeldinger. Sleeknote er et værktøj, som placerer elegante bokse rundt omkring på din webshop. Disse bokse kan f.eks. fortælle dine besøgende, at de kan deltage i en konkurrence og tilmelde sig dit nyhedsbrev.
Læs mere her

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!