Blog

Blog

WebshopPodcast – din genvej til viden om webshops!

Oprettet d. under Salg og markedsføring, Trends og inspiration | Antal Læsninger: 4354

WebshopPodcast – din genvej til viden om webshops!

Vi er for nyligt gået i luften med en podcast, der skal gøre dig klogere på alt, hvad der relaterer sig til webshops. Emnerne vil spænde bredt fra online markedsføring, fragtløsninger til online betaling og webshopdesigns. Der vil altså være noget for enhver smag – så det er underordnet om du er nybegynder eller mere erfaren inden for e-handelsområdet. Alle er velkomne til at lytte med!

 

Lyder det ikke fristende, hvis du kunne blive klogere på e-handel og webshops, mens du er på farten, eller mens du nyder din morgenkaffe i weekenden? Det kan du nu med vores nye podcast WebshopPodcast. 

 

Bag mikrofonen er Bobby Thygesen, som er co-founder af SmartWeb, og han vil i hver episode snakke med person, som har en masse viden inden for e-handelsområdet:

 

”Vi har valgt at lave en podcast, fordi vi gerne vil dele ud af vores viden. Vi håber, at WebshopPodcast kan blive et slags værktøj, som lytterne kan bruge til at sætte sig ind i webshop-verdenen. Det handler også om at kunne give noget tilbage til nye iværksættere, der er på jagt efter brugbar viden”, siger Bobby Thygesen.

 

Første episode af WebshopPodcast handler om, hvilke overvejelser du skal gøre dig, hvis du gerne vil flytte din webshop fra et system til et andet. Her tager Bobby Thygesen en snak med e-handelskonsulent, Thomas Krogh, der håndterer flytninger af webshops på daglig basis – og som derfor har en masse viden, som han vil dele med dig. 

 

Lyt til WebshopPodcast her

 

Iværksætterånden vakt til live

Hos SmartWeb ønsker vi hele tiden at udvikle os, og derfor er WebshopPodcast også et forsøg på at eksperimentere med nye kommunikationskanaler. Der findes ikke nogen nedskrevet og striks strategi. Det overordnede ønske er at skabe værdi for dem, der lytter med og gøre dem klogere på e-handel: 

 

”Vi har grebet planlægningen og produktionen omkring WebshopPodcast an på den der iværksættermåde, hvor vi bare har kastet os ud i det. Nu er det sat i gang, så det ikke bare bliver ved snakken. Specielt omkring markedsføring, så handler det om at prøve nogle forskellige ting af og så se, hvordan det fungerer og dernæst evaluere, om det er noget, der skal bruges mere tid på”, siger Bobby Thygesen.

 

Hvorfor lige en podcast?

Med podcastformatet er det muligt at komme ordentligt i dybden med et emne og få dækket mange forskellige facetter. Podcast er en god mulighed for at tilegne sig ny viden, fordi man kan lytte til det, mens man er på farten. Det er noget, som Bobby Thygesen kan nikke genkendende til: 

 

”Jeg kører en halv time i bil til og fra arbejde hver dag – og ved at lytte til podcasts kan jeg tilegne mig ny viden i stedet for bare at spilde tiden på kørsel frem og tilbage. Jeg kan dygtiggøre mig selv og udnytte tiden til fulde ved at få indsigt i et nyt emne. Det bliver endda serveret direkte ind i mine øregange – det synes jeg er genialt!” siger Bobby Thygesen

 

Slå lyttelapperne ud og lyt til WebshopPodcast, så du kan blive klogere på e-handel og webshops. God fornøjelse!

 

Lyt med her: www.webshoppodcast.dk
Lyt også til WebshopPodcast på SoundCloud og iTunes


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!