Blog

Blog

3 gode råd til flytning af webshop

Oprettet d. | Antal Læsninger: 4762

3 gode råd til flytning af webshop


Thomas Krogh, der er e-handelskonsulent hos SmartWeb, vil give dig 3 gode råd, som du kan bruge, hvis du overvejer at flytte din webshop. 

Thomas arbejder med flytninger af webshops til dagligt. Han har derfor en masse praktisk erfaring, som han gerne vil dele med dig om, hvilke overvejelser du skal gøre dig i forbindelse med en flytning. Her kommer hans 3 gode råd:

 

1. Noter dine krav til det nye webshop system

Det første, du skal gøre, er at lave en liste med det allervigtigste, som dit nye system skal kunne. Er der nogle funktioner fra dit nuværende system, som du bare SKAL have med, så skriv det gerne med fed skrift i din kravsspecifikation, og husk at nævne det mundtligt for den udbyder, du flytter over til. Det er vigtigt at tale åbent om dine behov og krav til webshop platformen. 

 

I forbindelse med en flytning af din webshop, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad man giver afkald på, og hvad man får. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad har jeg i dag, og hvad får jeg ovre i det nye system? Du kan ikke nødvendigvis få en webshop, der er 1:1 plus mere, og du vil højst sandsynligt give afkald på noget. Det kan fx være designfeatures, integrationer eller  funktioner, som du i dag tager forgivet i brugen af din webshop. Der er dog en grund til, at du står over for at skulle skifte system, så overvej, hvad der er vigtigt at have i dit nye system og fokusér på, hvad det nye system giver dig af større værdi. 

 

2. Vælg en samarbejdspartner, du stoler på

I forbindelse med en flytning, er det vigtigt, at du vælger en udbyder/samarbejdspartner, som du stoler på – og at I i fælleskab laver nogle klare aftaler. Hvis du finder en udbyder, som du har en god dialog med, og du har slået dine dine krav fast, så er der også mindre risiko for, at du ender i et flytteprojekt, hvor der mangler at blive flyttet noget data, eller hvor der er uoverensstemmelser om indbyrdes aftaler.  

 

3. Engagér dig i flytningen

Sæt dig ind i, hvad en flytning til et nyt webshop system betyder for dig og din virksomhed. Notér eventuelt fordele og ulemper ved at flytte.

Sørg for at sætte dig ind i flytningen. Det er din forretning, så sørg for at tjekke resultatet igennem. Det vil være godt givet ud at vide, hvad de forskellige processer i forbindelse med en flytning betyder og specielt, hvad planen er for onlineprocessen – hvad er der brug for, at du er inde over? Er der noget, som ikke giver mening for dig, eller som skal forklares yderligere, så tag kontakt til din nuværende eller nye udbyder. Det skal gerne være et samarbejde – så sørg for at holde dialogen i gang og vær forberedt på, at du selv kommer til at sidde med afgørende opgaver, der skal udføres.  

Lyt til podcasts om flytning af webshops


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!