Blog

Blog

Julehandlen boomer på trods af Black Friday!

Oprettet d. under Trends og inspiration | Antal Læsninger: 2794

Julehandlen boomer på trods af Black Friday!

 

Mange tror, at Black Friday går ud over julehandlen. Det er ikke sandt! Nye tal fra 2000 webshops viser, at danskerne juleshopper videre i stor stil efter Black Friday. Rekordsalg på dette års Black Friday ændrer ikke noget.

 

Ny analyse fra SmartWeb viser, at onlinehandlen på Black Friday er steget med 70 procent fra 2016 til 2017. Forbrugerne har i gennemsnit handlet for 807 kroner. Undersøgelser fra de sidste tre år viser, at julehandlen ikke lader sig påvirke af Black Friday. Mandag er den største handelsdag, hvorimod lørdag er den dårligste salgsdag for webshops.

 

Salg Black Friday steget 70%

Der er ingen tvivl om, at Black Friday øger salget for stort set alle webshops. En ny analyse fra SmartWeb, som har data fra 2000 mindre og mellemstore webshops, viser, at salget er steget med 70 procent på Black Friday i forhold til 2016.

 

Det betyder dog ikke, at vi julehandler mindre i løbet af de andre dage i julemånederne. Bobby Thygesen, der er direktør hos SmartWeb, siger, at den store salgsdag blot er årsagen til, at der samlet set bliver shoppet endnu mere i november og december måned:

 

Mønstret for julemåneden er helt ens på tværs af alle årene. Salget topper og falder på de samme dage, hvor der er mest salg om mandagen og mindst om lørdagen. Det har Black Friday ikke ændret på. Som jeg vurderer det, er salget på Black Friday noget, der kommer oven i hatten, siger Bobby Thygesen.

 

SmartWeb har siden 2014 ført statistik over online julehandel for omkring 2000 danske webshops.

 

Frygt ikke Black Friday

I en ny prognose vurderer Dansk Erhverv, at der i november og december i år vil blive juleshoppet for 11 milliarder kroner i Danmark. Det er i gennemsnit en stigning på 4100 kroner pr husstand sammenlignet med årets øvrige måneder. Dansk Erhverv forventer, at en fjerdedel af salget vil foregå på internettet. Det svarer til 2,7 milliarder kroner – en stigning på tre procentpoint sammenlignet med sidste år.

 

Det er tydeligt, at Black Friday har vundet indpas hos danskerne. Når den ligger så tæt på jul, har den betydning for julehandlen. Men der bliver også købt mange ting, som ikke er til julegaver. Det er ting, danskerne måske alligevel ville have købt, forklarer Henrik Hyltoft, der er markedsdirektør for Handel og Transport hos Dansk Erhverv.

 

Bobby Thygesen fra SmartWeb oplever, at der især er mange mindre onlineforretninger, der er bekymrede for Black Friday så tæt på jul, fordi de ikke kan konkurrere på prisen:

 

– Det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at der er tale om salgstal, og ikke hvor meget virksomhederne tjener. Derfor kan jeg godt forstå deres bekymring. Mit råd er dog stadig, at mindre og mellemstore virksomheder skal deltage i Black Friday på en eller anden måde, fordi der er meget salg at hente, og der er muligheder for at konkurrere på andet end rabatter, siger han.   

 

Der er for eksempel mulighed for at tilbyde en ekstra god service i form af længere åbningstider, mere bemanding i kundeservice, gratis levering eller specialviden om produkterne. En undersøgelse fra FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) viser, at 73 procent af de medvirkende webshops tjener penge på Black Friday.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!