Blog

Blog

Få et unikt indblik i, hvad SmartWebs udviklere nørder med!

oprettet d. under Nyt i SmartWeb | Antal Læsninger: 5562

Få et unikt indblik i, hvad SmartWebs udviklere nørder med!

Kunne du godt tænke dig at få et kig ind i SmartWebs maskineri og blive klogere på, hvordan SmartWebs udviklere arbejder? SmartWebs udviklere har startet deres eget blogunivers, hvor de åbner op og lader alle interesserede få et indblik i, hvilke tekniske udfordringer og overvejelser, de sidder med i hverdagen.

 

Besøg SmartWebs Tech blog

 

Tech blog a la SmartWeb

Præmissen for SmartWebs Tech Blog er, at indlæggene skal være tekniske og skrevet af udviklingsafdelingen. Der er allerede tre blogindlæg tilgængelige på bloggen, hvor det ene indlæg handler om, hvordan SmartWeb bruger arbejdsmetoden ”Continuous Delivery” i deres udviklingsarbejde. Kort fortalt handler ”Continuous Delivery” om at producere software i en kortere cyklus, der sigter mod at skabe, teste og frigive software hurtigere og oftere. Læs meget mere i selve blogindlægget.

 

I øjenhøjde med tekniske kunder

Med Tech bloggen ønsker vi at give kunder, samarbejdspartnere og teknisk interesserede et åbent indblik i vores udviklingsafdeling – for dermed at give jer en bedre forståelse for, hvordan og hvorfor udviklerne arbejder som de gør:

 

”Tech Bloggen er en måde at være transparent og i øjenhøjde med de mere tekniske kunder og samarbejdspartnere, som SmartWeb er i berøring med. Derudover ønsker vi også at give noget viden tilbage til softwareudviklere, som sidder med nogle af de samme udfordringer, som vi selv gør”, siger Rasmus Graversen, der er direktør og CTO hos SmartWeb. Han fortsætter:

 

”Som Tech virksomhed bruger vi meget den viden, der deles på nettet, f.eks. via blogartikler. SmartWebs Tech Blog er en måde at give noget tilbage. Så vores håb er, at nogen derude kan bruge noget af den viden, som vi har fået ind”.


Udvikler kom på idéen

Idéen til SmartWebs Tech Blog opstod hos udvikler, Daniel Fly Nygaard, der selv har hentet meget viden via udenlandske Tech Blogs – og som synes, at SmartWeb skulle have noget tilsvarende:

 

”Jeg ser mange tech talks og læser en del tech blogs. Jeg synes, at det er total fedt, at små og store virksomheder deler deres erfaringer. Det signalerer, at man som virksomhed er åben. Det passer rigtig godt sammen med community-tankegangen: At vi deler viden for at udvikle bedre produkter og skabe awesome stuff”, siger Daniel Fly Nygaard. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!