Blog

Blog

Udskyd aftaletidspunktet og undgå problemer med prisfejl og udsolgte varer

oprettet d. under Regler | Antal Læsninger: 5080

Udskyd aftaletidspunktet og undgå problemer med prisfejl og udsolgte varer

Har din webshop af og til svært ved at følge med lagerbeholdningen, så du ender med at sælge varer, du ikke længere har, eller har du glemt et 0 i tilbudsprisen på en dyr vare, som 100 kunder nu har købt?

Ovenstående problemer er langt fra ukendte blandt webshops, og kan i nogle tilfælde have alvorlige konsekvenser. Der er dog noget, du kan gøre for at sikre dig mod, at det sker. Det handler om at udskyde aftaletidspunktet, således at købet først er gældende, når du har haft mulighed for at kigge en ekstra gang på lageret og dobbeltjekke prisen. Hvordan du gør, giver jeg en forklaring på herunder.

 

Sådan udskyder du aftaletidspunktet på lovlig vis

Love stiller en række krav til sådan en løsning, men de er egentlig forholdsvis simple. Helt grundlæggende skal det være tydeligt for kunden, at det at klikke på køb knappen ikke er ensbetydende med, at man reelt har købt varen. Kunden må med andre ord ikke blive overrasket over, at det er tilfældet, når det pludselig bliver relevant at trække handlen tilbage.

Det kræver:

  • At du tydeligt, på både forsiden og under indkøbskurven gør opmærksom på, at aftalen først er gyldig, når du efterfølgende har godkendt ordren.  
  • At når kunden accepterer handelsbetingelserne, så skal han samtidig også acceptere, at aftalen udskydes.
  • At det står tydeligt i toppen af handelsbetingelserne og ikke gemmes væk i et underafsnit på side 7.
  • At du, når kunden har bestilt en vare, sender en bestillingsmail og ikke en ordrebekræftelse. Sidst nævnte skal du nemlig først sende, når du har sikret dig, at varen er på lager og at prisen er korrekt.

 

Tænk dig om, før du går i gang

Før du hovedkulds kaster dig ud at udskyde aftaletidspunktet, bør du dog huske på, at der også er en række ulemper, der kan vise sig at veje tungere end fordelene. For det er ikke nødvendigvis lutter og lagkage at vælge sådan en løsning. Særligt to spørgsmål bør du stille dig selv.

  1. Risikerer jeg at implementere en decideret konverteringsdræber på min shop, der får kunderne til at smutte over til konkurrenten, fordi de ikke vil risikerer, at deres køb efterfølgende bliver annulleret?
  2. Selv om du informerer tydeligt, er der altid kunder, som klikker køb uden at læse, hvad du skriver. Hvordan reagerer de, når du pludselig annullerer købet?

 

Kort sagt, så er det sjældent en økonomisk fordel i det lange løb, da antallet af fejl du undgår ofte er få, mens mængden af kunder du mister hurtigt bliver stor. Af samme årsag er det i praksis oftest i elektronikbranchen, man oplever, at webshops udskyder aftaletidspunktet. Forklaringen er den ganske enkle, at der ofte er tale om dyrere produkter og dermed et større tab, hvis noget går galt.


Kommentar(er) 2

  • Bobby
    Bobby

    Hej Tom - vi udvikler masser af funktioner til optimering af salg. Lige i dette tilfælde er det blot et blogindlæg med vidensdeling.

    Svar

  • Tom
    Tom

    Hvorfor bruger i tid på at udvikle noget i selv siger vil dræbe konvertering ? Der ligger så mange gode forslag til udvikling i forslag så det er svært at se at det giver mening at bruge tid på denne funktion før en masse ting der kan hæve konverteringen og den organiske trafik til jeres løsning.

    Svar

Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!