Blog

Blog

Kundehistorie: Hornvarefabrikken.dk

oprettet d. under Trends og inspiration | Antal Læsninger: 47399

Kundehistorie: Hornvarefabrikken.dk

I 2008 forelskede Sara sig i Hornvarefabrikken. Sara og hendes mand Peder vidste med det samme, at det var en virksomhed, de bare måtte eje. 9 år senere brænder de stadigvæk for Hornvarefabrikken og de unikke produkter som de producerer, hvilket specielt skyldes deres passion for iværksætteri. Vi besøgte Hornvarefabrikken for at høre lidt mere om Sara og Peders forretning. Vi fik en snak med Peder om, hvordan det er at overtage en virksomhed, deres nicheprodukter, og hvorfor de valgte at flytte deres webshop til SmartWeb.


Hvordan startede Hornvarefabrikken.dk?


Jamen vi har haft Hornvarefabrikken i omkring 9 år nu, vi købte den i 2008. Sara og jeg er faktisk begge to oprindeligt fra Bøvlingbjergområdet, og selvom vi flyttede fra byen på grund af studier og arbejde, havde vi et stort ønske om at komme tilbage. I 2007 var Sara så i Bøvlingbjerg for at købe nogle julegaver på Hornvarefabrikken og så straks dens potentiale. Hun ringede til mig med det samme og sagde: ”Den her fabrik skal vi eje”. I uge 7 2008 var Sara så på prøve på fabrikken, og her vurderer de daværende ejere, at Sara nok skulle lære håndværket. Vi satte derfor vores hus til salg og flyttede tilbage til Bøvlingbjerg sommeren 2008. Vi overtog fabrikken 1. oktober 2008, Sara, Per og jeg. I dag er vi ni fuldtidsansatte og cirka fire deltidsansatte.

Hvad motiverede jer til at overtage Hornvarefabrikken?

Jamen vi ser os selv om iværksættere, og Hornvarefabrikken er helt sikkert ikke den sidste forretning vi åbner. Sara og jeg har en fælles passion for niche og kvalitetsprodukter, og derfor blev det netop Hornvarefabrikken vi faldt for. Da vi i oktober 2008 overtog fabrikken var der arbejde for tre, men kun løn til to. Der gik tre år før jeg fik min første lønseddel, og jeg arbejdede i weekenden på et botilbud for at have penge at leve for. Sara fik kun løn hver anden måned, så man må virkelig sige, at det er vores iværksætterdrive, som har fået os igennem de første mange år.

Det skal dog siges, at vi har været rigtig heldige! Bøvlingboerne var nemlig rigtig glade for, at vi kom tilbage til byen. Nogle gode bekendte lod os bo gratis i huset bag ved forretningen indtil vi begyndte at tjene penge på fabrikken. Vi købte huset efter et par år, så vi bor lige i baghaven af fabrikken.

Det hele er på en eller anden måde gået op i en højere enhed for os. Vi ville rigtig gerne flytte tilbage til Vestjylland samtidigt med at vi er iværksættere inden for en nichebranche, og vi elsker det simpelthen bare.

Som sagt ligger vores passion i iværksætteriet! Med Hornvarefabrikken har det været noget af en turn around vi skulle lave. I rigtig mange år havde der siddet en fantastisk håndværker, som ikke kunne finde sin afløser. Derfor havde der ikke været nok fokus på forretningsdelen, men mere selve produktionen. Derfor gik vi i 2008 ind og vendte forretningen rundt. Det blev vi nødt til, ellers ville forretningen ikke overleve og håndværket ville uddø. Vi overtog fabrikken lige da boligkrisen ramte, som efterfølgende blev til en hel finanskrise. Vi oplevede derfor aldrig de gode tider, hvor alt nærmest solgte sig selv. Vi har godt kunne mærke, at vi startede op i en kriseperiode. 


Opstarten af webshoppen


Hvornår opstartede I webshoppen?

Da vi i 2008 overtog Hornvarefabrikken var der ikke nogen webshop. Der var en hjemmeside, hvor der stod hvad vi solgte. Det var nærmest allerede første dag, at vi startede en webshop op. Vi kunne godt se, at det var nødvendigt for at vi kunne udvide forretningen. Vi tjener vores penge på butikssalget, B2B-kunder samt privatsalget på nettet, og vi manglede en platform, som kunne binde det hele sammen, hvilket blev en webshop. Den første webshop havde vi et stykke tid, indtil vi kunne mærke, at vi stødte ind i en lang række begrænsninger, vi ikke kunne ændre på. Derfor skiftede vi til en anden webshop, fordi de havde en god forretningsforståelse for at det drive en webbaseret forretning.

Hvorfor skiftede I til SmartWeb?

På et tidspunkt nåede jeg til et punkt, hvor manglerne ved vores webshop begyndte at blokere for vores planer. Jeg udformede en kravsspecifikation for, hvad en ny webshop skulle kunne.  

Vi søgte en teknisk platform, som kunne samle både B2B, B2C og fysisk salg i ét system. Vores nye system skulle gøre det nemmere for os at drive virksomheden på tværs af forskellige kundesegmenter, landegrænser og valuta. Vi er konsekvent underbemandet, og derfor er det vigtigt med et system, som minimerer administrativt og teknisk arbejde. Det var igennem vores samarbejde med Benny fra femkantet.dk at valget endte med SmartWeb.

I brugte en samarbejdspartner tild esignet af jeres webshop - hvordan var det forløb? 

Vi brugte Benny fra femkantet.dk. Det vi egentlig gjorde var, at vi gav ham vores fysiske folder og spurgte om han kunne sætte strøm til den. Derudover gav vi ham nogle links til nogle websider vi godt kunne lide. Bennys første designoplæg sad spot on. Vi har nærmest ikke ændret noget. Så vi har været yderst tilfredse med at bruge femkantet.dk til vores design, han ramte virkelig Hornvarefabrikkens udtryk.

Hvordan oplever I det at være i SmartWeb systemet?

Noget jeg rigtig godt kan lide ved SmartWeb er skalerbarheden og fleksibiliteten på tværs af sprog samt integrationen til vores økonomisystem.

Vi har også været glade for, at SmartWebs webshop er bygget rigtig godt op i forhold til søgemaskinerne. Det gør, at vi ikke har mistet de gode SEO placeringer, som vi havde oparbejdet fra tidligere. Det er ret vildt at tænke på, at vi ikke har pillet ved de tekster, som står på vores webshop, siden vi startede webshoppen for over 8 år siden. Pinligt måske, men vi kan alligevel se, at skiftet til SmartWeb konverterer væsentligt flere kunder end før. Det er amerikanere, det er belgier, danskere osv. De flere konverteringer skyldes også vores design, som virker mere indbydende.

Noget andet jeg rigtig godt kan lide ved SmartWeb er, at jeg kan ændre ting selv. Ved de andre løsninger jeg har prøvet, skulle vi ringe ind til en konsulent og betale for at få noget ændret. Fordi jeg godt kan lide at gøre tingene selv, har det også været vigtigt for mig at finde en udbyder, som kan lade mig gøre det. Jeg kan selv sidde om aftenen og finde ud af de ting jeg vil ændre, det er meget sjældent jeg bliver nødt til at skrive til Benny fra femkantet.dk eller SmartWebs kundeservice. Jeg er hos SmartWeb, fordi selvom det er et standardsystem, så føles det ikke sådan, fordi man kan få det, som man vil have det.

”Det er mit indtryk, at SmartWeb fokuserer på det de er gode til. De har fokus på at skabe en maskine som er hurtigt afviklet, kunden skal ikke sidde og vente, derfor tænker jeg også at de må have nogle gode servere. De gør det nemt for deres kunder at drive webshop.”

En ros SmartWeb skal have er i forhold til B2B salg. Hos vores forhenværende udbyder var det en ret dyr investering med et B2B-login, og vi opfordrede alle vores B2B-kunder til at bruge vores B2B-side. Det var nok under halvdelen, som faktisk benyttede sig af login-muligheden. Jeg tænkte, at fordi det var en dyr løsning, så måtte det jo være godt, og at de bare skulle springe på. I dag i SmartWeb systemet, når jeg sender samme mail ud som opfordrer B2B kunderne til at bestille på vores B2B side, så er det kun én som ikke har gjort det. Ved at være skiftet til SmartWeb sparer vi rigtig meget tid i forhold til vores B2B salg, vi bruger ikke længere 2-10 minutter i telefonen hver gang, at en ordrer skal gennemføres. Der er ikke nogen manuel ordrebehandling i forhold til lagertræk, fragtsedler osv. Det er fantastisk. SmartWeb systemet konverterer B2B kunder virkelig godt. Hos vores forhenværende udbyder blev vores B2B-kunder ved med at ringe, fordi systemet ikke fungerede optimalt, nu fungerer det bare.


Råd til andre som ønsker at tage springet og starte en webshop


Har i nogen råd til dem som drømmer om at opstarte en webshop?

  • Lav forarbejdet inden du starter.

En god webshop kan virkelig gøre en forskel for forretningen. Det er dog vigtigt, at man laver sit forarbejde inden. Hvad er det for et produkt, man ønsker og sælge, og hvordan ser markedet ud. Vi har mest solgt nicheprodukter, hvilket vi har haft stor succes med. Jeg købte et golfdomæne, og ville sælge golftøj. Jeg havde lavet noget forarbejdet og fundet ud af at der var ret mange golfspillere i Danmark. Jeg glemte bare at tage højde for, at det primært er unge og midaldrende kvinder, som handler tøj på nettet, og dem var der ikke så mange af, som spillede golf! Hvis det havde været i dag, så havde jeg ikke åbnet den forretning. Jeg endte med at have et lager stående for rigtig mange penge og solgte ikke ret meget. Det var en dyr læring, men den har gjort mig klogere.

  • Vær tålmodig.

Det er ikke det manglende salg, som lukker en virksomhed, det er omkostningerne. Man bliver derfor nød til at tænke nøjsomt fra starten, dermed mener jeg, at man skal være tålmodig og bruge pengene bedst muligt.

  • Læs bogen ’Good to great’ af Jim Collins.

Bogen er blevet min bibel. Bogen beskriver hvorfor nogle virksomheder får succes og andre fejler. Den tiltaler mig, fordi den passer til vores vestjyske mentalitet. Bogen siger nemlig at: man skal finde disciplinerede mennesker, som udfører disciplinerede tanker og handlinger, og udvise nøjsomhed, dvs. ikke bruge unødvendige penge og så sikre, at kunderne har det godt. Bogen viser også, at den mentalitet i sidste ende vil drive din virksomhed til succes. 

 


Råd til andre webshops med nicheprodukter


Har I nogen råd til hvordan man markedsfører nicheprodukter?

For os er det vigtigt at fortælle om vores passion for materialet vi arbejder med og at vores produkter er dansk design. Vi valgte at tage skridtet tilbage og skrue ned for den digitale oplevelse, og så i stedet skrue op for den fysiske oplevelse. Vi tror på at møde vores kunder face to face, og det har vi haft kæmpe succes med. Når de har set håndværket og købt et hornprodukt er det nemmere at få dem ind i vores onlineunivers. De får lov til at hilse på alle medarbejderne, dem som pakker forsendelserne, dem som producerer produkterne osv. det fungerer rigtig godt.

Vi ved godt, at det selvfølgelig ikke er alle kunder, som har mulighed for at møde os nede i butikken, og derfor kunne vi rigtig godt tænke os at begynde at lave videoer omkring alt det vi laver. Små testimonials som viser hvordan vi producerer vores varer, de personer som er involveret osv. Det er det næste vi vil gå i gang med. Jeg ved, at det er den rigtige vej at gå, jeg kan også se at virker for andre.

Derudover fokuserer vi på at være synlige og tilstede når vores kunder logger ind på webshoppen. Vi vil gerne give dem følelsen af at når de logger ind i SmartWeb systemet, så ser de mig. Jeg har fået lavet det sådan at jeg kan sætte et billede ind af mig selv, hvor jeg siger velkommen. Det er det første de ser, når de logger ind. Det har vi gjort på dansk, tysk og engelsk. Selvom det er en lille detalje, er det stadigvæk vigtigt for kundens helheds oplevelse. Business opstår først og fremmest mellem mennesker, og det er en af vores måder at møde vores kunderne på. Hvis de ikke køber mig, køber de heller ikke mine produkter.


Hvad bringer fremtiden?


Om 10 år håber jeg vi sidder i bestyrelsen for Hornvarefabrikken og er brændende passionerede bestyrelsesmedlemmer, som ikke kan lade være med at blande os i alt.  Så er vi nok i gang med at finde andre gamle og unikke virksomheder som vi kan se potentiale i. Helt fra barnsben har jeg været interesseret i at udvikle forretninger, så det er helt naturligt at det er det vi bliver ved med.  Det er det der med at bygge noget op fra grunden, som tiltaler mig.

 

Du kan besøge Hornvarefabrikken her.

 


Er du blevet interesseret i at åbne en webshop i SmartWeb?  LÆS MERE


 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!