Blog

Blog

Boost din webshop med e-mærkets Kunde- og fragtscore

oprettet d. under Salg og markedsføring | Antal Læsninger: 3351

Boost din webshop med e-mærkets Kunde- og fragtscore

 

Har du hørt om e-mærkets kunde- og fragtscore?

Du har måske allerede hørt om det eller set webshops, som benytter det. e-mærket lancerede for nylig to nye produkter, kundescore og fragtscore, som skal gøre det nemmere for e-mærkede webshops at give kunderne flere af de informationer, de efterspørger. De nye tiltag flytter e-mærket fra udelukkende at være uvildig tredjepart i krydsfeltet mellem webshops og kunder, til også at inddrage forbrugernes egne oplevelser med de e-mærkede shops og shoppens egen data. Men hvad er e-mærkets kundescore og fragtscore egentlig?

 

Brugerbedømmelser på en ny måde

Helt overordnet går e-mærkets kundescore fra 0-10, og er baseret på feedback fra en webshops kunder – og kun webshoppens kunder. Alle bliver spurgt – både de særligt sure og de særligt glade. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men ifølge e-mærket adskiller kundescoren sig på især fem punkter fra eksisterende løsninger:

  • Det kører på en lukket platform, hvor kun shoppens kunder kan afgive svar
  • Alle liver spurgt, og spurgt på samme måde – Er du tilfreds eller utilfreds?
  • Bedømmelsesopfordringer udsendes af e-mærket, og det er ikke muligt at ændre i teksten
  • Anmeldelser kan ikke efterfølgende ændres eller fjernes
  • Der er intet krav om fritekst fra kunden på et offentligt forum – men mulighed for uddybende feedback direkte til shoppen

 

Årsagen til at brugerbedømmelser nu introduceres til e-mærkets produktportefølje, skal findes i de efterhånden mange undersøgelser, som peger på netop dette som en væsentlig faktor når danskerne handler på nettet. Senest svarer knap to ud af tre adspurgte i en større forbrugerundersøgelse gennemført af A&B Analyse for e-mærket selv, at andre kunders oplevelser med en shop er vigtige for dem, når de shopper. Indsamling af brugerbedømmelser er ganske enkelt godt for bundlinjen.

Læs også om produkterne hos e-mærket.

 

Fragt som konkurrenceparameter har aldrig været vigtigere

Hos FDIH forventer man, at de danske webshops snart kan levere varer til deres kunder 365 dage om året. Ikke for at være flinke, men fordi hurtig levering er blevet et altafgørende konkurrenceparameter. Det er netop denne tendens, e-mærket ønsker at imødekomme med deres fragtscore. Scoren viser i procent, hvor stor en andel af shoppens ordrer, der afsendes inden for 24, 48 eller 72 timer og giver forbrugerne vished for, at deres vare når frem i rette tid.

Fragtscoren tager højde for oplagte problemstillinger som ferieperioder og bestillinger lagt i weekenden. Men vigtigst af alt, så får man via systemet et dag til dag ordreoverblik over hvilke forsendelser, der skal ud af døren i dag, for at man kan opretholde eller endda forbedre sin score. Systemet gør det nemt at fange de ”problematiske” ordrer i tide, før det ender med sure kunder og vrede bedømmelser på offentlige fora.

 

Vil du blive lidt klogere på e-mærket samt kunde- og fragtscoren, så kig med i videoen her:


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!