Blog

Blog

Nye Designs

oprettet d. under Nyt i SmartWeb | Antal Læsninger: 6301

Nye Designs
Er du én af dem, der har fået adgang til vores nye opdaterede Design Manager, har du nu adgang til nye Designs.

Læs mere om SmartWebs nye Design Manager her
 
Vi har netop nu overstået en prøve-lancering af den nye opdaterede Design Manager, hvor vi fik mulighed for at optimere overgangen og samtidig imødekomme mulige udfordringer.
 
Dette pilotprojekt er gået rigtig godt. Derfor går vi nu i gang med at åbne den nye Design Manager for alle andre brugere.
 
For at hjælpe så mange som muligt med eventuelle spørgsmål har vi valgt at åbne i klynger af brugere, hvor vi efter planen skal have åbnet for de sidste kunder senest i starten af december 2014.

Hvad kan jeg i den nye Design Manager?

I den opdaterede Design Manager kan du helt gratis – uden at din nuværende webshop eller indhold påvirkes – se, hvordan dine menupunkter, tekster, billeder og produkter ser ud med ét af vores nye responsive designs, som er tilgængelige.

Find mere information om Responsive Design her

I praksis vil du i kontrolpanelet både kunne se den ’gamle’ Design Manager og den nye Design Manager. Den nye Design Manager giver dig altså kort fortalt adgang til at vælge nye responsive designs.
 
Den opdaterede Design Manager er din mulighed for at se, hvordan din webshop vil kunne se ud med et responsive design. Derudover er det en rigtig god måde for dig at identificere dine egne arbejdsopgaver i forbindelse med at gøre din webshop responsive. Det kan f.eks. være, at du vil sætte noget af dit indhold op på en anden måde.

Læs mere om, hvordan du tester dit responsive design i forskellige skærmopløsninger her
 
Du skal være opmærksom på, at dét at vælge et nyt design ikke automatisk gør dit indhold responsive eller flytter speciallavede-funktioner.

Vores nye designs er responsive. Det er dit indhold ikke nødvendigvis. Desuden er det heller ikke sikkert, at dine speciallavede-funktioner er nødvendige længere. Det er en vurdering, du selv skal ind og tage. Hvis du har specielle funktioner og er i tvivl om, hvorvidt du vil eller kan få disse funktioner med i den nye Design Manager, vil vi meget gerne hjælpe dig.
 
Når du har valgt et nyt responsive design og tjekket din webshops indhold igennem, kan du via Design Manageren lukke for de gamle designs, så du ikke fremover har to Design Managere kørende.

Hvad gør jeg så nu?

Du går blot ind i din Design manager.


Her vil du finde Knappen ”Ny design Manager” som vist i illustrationen ovenfor.
Herefter vil du modtage informationer på skærmen, efterhånden som du kommer frem i processen.
Som et led i denne proces vil du ligeledes finde en video, der punkt for punkt guider dig gennem processen.

Vi anbefaler dig at se videoen først.
 
Du er naturligvis velkommen til at kontakte vores support, hvis du får brug for hjælp under forløbet.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!