Produktlister

Når dine kunder besøger din webshop, skal de kunne vælge mellem de kategorier, du har. Hvis du sælger tøj kunne det fx være: herretøj, dametøj, sko, bukser osv.

 

Når dine kunder vælger en produktkategori, vises de produkter, du sælger inden for den valgte kategori i "produktlister".

 

Det er vigtigt, at dine produktlister kan indeholde tekst, der beskriver hvilke produkter, der findes i kategorien, så Google og andre søgemaskiner kan finde dem.

 

Produktlisterne skal indlæses hurtigt, da både kunder og søgemaskiner sætter pris på hastighed.

 

Der er en del flere tekniske krav til produktlisterne - specielt vedr. søgemaskineoptimering. Disse vil jeg dog ikke gennemgå her.

 

Produktlister skal:

  • Give et godt overblik
  • Præsentere dine produktbilleder flot
  • Vise normalpris/ rabat
  • Indeholde "Køb" knapper
  • Indeholde "Læs mere" knapper
  • Give mulighed for valg variant (fx størrelser, farver mv)
  • Have bladrefunktion (hvis der er mange produkter)

 

 

Sortering

I en god produktliste skal kunden kunne sortere produkterne. Eksempler på sorteringsmuligheder:

  • Pris
  • Titel (produktnavn)
  • Nyeste produkter
  • Anbefalet

 

Dygtige E-købmænd foreslår, hvilke produkter kunden skal købe, når de bladrer i en produktliste. Disse anbefalinger kan være baseret på hvilke produkter du sælger flest af, dem du tjener mest på, sæsonbetonede varer eller noget helt fjerde. Anbefalede produkter bør komme øverst i din sortering, så flest kunder ser dem.

 

Filtrering
Det er en styrke at have et stort produktsortiment, men hvis kunderne får alt for mange produkter, de skal kigge i gennem, risikerer du, at de drukner i valgmuligheder.

 

Hvis du har mange produkter, kan det derfor være nødvendigt at give kunderne lidt hjælp til at filtrere produkter væk som ikke er interessante for kunden.

 

Et varefilter giver kunden mulighed for at klikke af, at de kun vil se produkter i:

  • Udvalgte farver
  • Bestemte størrelser
  • Ønskede prisintervaller
  • Osv

 

Vil du vide mere om produkter i SmartWeb? Læs mere her

 

Tip: placeringen af varefilteret er meget vigtigt. Undersøgelser viser, at flest kunder ser og bruger varefilteret, når det er placeret lige ovenfor din produktliste.

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!