Indløsningsaftaler

For at flytte kundens penge over til din bankkonto, når du har leveret varerene, skal du bruge en aftale med en Indløser (en virksomhed, der netop har specialiseret sig i at foretage denne slags transaktioner).

Indløseren "flytter" pengene til dig, men du skal også bruge noget software, hvor kunden i praksis indtaster sine kreditkortoplysninger og som knytter betalingen sammen med kundens ordre i din webshop. Denne software kaldes en betalingsgateway.

 

Hvad skal jeg overveje, når jeg skal vælge indløser?

Hvis du allerede har en indløsningsaftale, kan du sandsynligvis blot beholde den og du skal ikke bestille en ny. Hvis du ikke har en indløsningsaftale endnu, kan det være stort set umuligt at vælge indløser, hvis man ikke har erfaring med det fra tidligere. Derfor skal du ikke tøve med at tage fat i vores kundeservice - så skal vi nok guide dig.

Der er en række punkter du kan overveje inden du vælger indløser. Det er nemlig ikke alle indløsere som tilbyder alle typer kreditkort og det er derfor vigtigt at du har gjort dig nogle overvejelser omkring hvilke kreditkort du har brug for på din webshop.

 

Du skal vælge indløser baseret på minimum 6 parametre:

·       Omkostninger

·       Hvem din kundebase er

·       Tid før du får dine penge

·       Understøttelse/ Funktioner

·       Support

 

Omkostninger

Du skal se på antallet af transaktioner i din webshop og transaktionernes størrelse. På den måde kan du finde ud af, hvad der bedst kan svare sig.

Medtag også oprettelsesgebyrer og månedlig betaling, når du kigger på priserne.

 

Hvem din kundebase er

Overvej din målgruppe og undersøg hvilken type kort din målgruppe normalt bruger. Ofte vil virksomheder benytte sig af rene dankort, hvorimod forbrugere ofte vil bruge visa eller MasterCard. Der er mange faktorer såsom målgruppens alder og geografiske placering (Vil du sælge til udlandet?) som kan fortælle noget om hvilke kreditkort du skal kunne udbyde.

 

Tid før du får pengene

Du får sjældent dine penge så snart du trykker "gennemfør" i din webshop. Nogle indløsere udbetaler pengene til dig hurtigere end andre!

Eksempelvis kan der gå op til 28 dage før Teller udbetaler transaktioner fra Visa og MasterCard transaktioner, men der kun går 2-3 bankdage hos Bambora.

 

Understøttelse/ Funktioner

Det er forskelligt, hvad de respektive indløsere kan tilbyde dig. Hvis du har specielle krav til din indløser, kan vi hjælpe dig med at undersøge det.

 

Support

Det står dig frit for at vælge Indløser. Da dette handler om udbetalingen af dine penge, er det vigtigt at supporten fungerer hurtigt og effektivt.

Eftersom der indgår 3 elementer i et online betalingssetup kan du risikere, at skulle tale med indløsere om "hvor pengene bliver af", mens du skal ringe til udbyderen af dit betalingsmodul, hvis der opstår tekniske problemer i betalingsmodulet og sidst men ikke mindst din webshopleverandør, hvis der er et problem i den del af opsætningen. 

Dette mener vi er "bøvlet" (som vi siger i Jylland). Derfor kan du med vores Alt i én betalingsløsning få support på alle 3 punkter direkte hos SmartWeb. Vi mener det er mest effektivt, at du kun skal ringe til 1 virksomhed. Så skal vi nok finde ud af hvor problemet er og løse det.

 

Hvilke indløsere findes der - og hvilken skal jeg vælge?

Der findes rigtigt mange indløsere. Her er nogle eksempler:

 

NETS & TELLER

NETS tilbyder det det rene Dankort. TELLER tilbyder de internationalekort Mastercard, Visa, JCB og UnionPay.

Du skal være opmærksom på at du igennem NETS/TELLER ikke kan få Visa/dankort.

Du bestiller indløsningsaftalerne ved at kontakte NETS/TELLER eller på deres hjemmeside.

TELLER er en søstervirksomhed til NETS og de har samlet alt du har brug for at vide om NETS/TELLER indløsningsaftalerne her.

Med TELLER kan du tage imod følgende kort:

  • Mastercard 
  • Visa 
  • JCB
  • UnionPay

Med NETS kan du tage imod følgende kort:

  • Rene Dankort

 

Bambora

Bambora samarbejder med ePay om en betalingsløsning. Det betyder at indløseraftale og betalingsgateway er samlet i én. Vi har gjort det ekstra nemt for dig. Du kan nemlig bestille Bambora/ePay løsning igennem os og så kan du modtage betaling på din webshop inden for 3-5 dage. Du kan læse mere om alle fordelene ved en alt-i-én betalingsløsning her. 

Alternativt kan du også læse mere om Bambora som indløser på Bamboras hjemmeside her.

 

I SmartWeb ser vi en tydelig tendens til at færre danskere benytter det almindelige Dankort. Undersøgelser viser, at det er helt ned til 3-4% af forbrugere, der handler online benytter det almindelige Dankort. Rigtig mange har et Via/Dankort og det er der rigtigt mange indløsere, der kan hjælpe dig med.

I stedet for at have både en indløsningsaftale hos NETS og en anden indløser til de andre kort, kan det være en prismæssig fordel for dig at benytte en indløser, der kan håndtere Visa/Dankort - så du kun skal bruge 1 indløser. Om ikke andet kan du starte med denne opsætning og senere få en indløsningsaftale hos NETS hvis det bliver relevant for dig.

Med Bambora kan du tage imod følgende:

  • Visa/Dankort
  • Visa
  • Maestro
  • MasterCard
  • Dankort (kræver udvidelse)
  • MobilePay (kræver udvidelse)
  • ViaBill

 

Handelsbanken

Du skal kontakte Handelsbanken for at høre mere om deres priser og for at bestille en indløsningsaftale hos dem. Du kan læse mere om handelsbankens indløsningsaftale her.

Med Handelsbankens kortindløsning via internettet kan du tage imod følgende kort:

  • Visa
  • MasterCard

 

Clearhaus

Clearhaus har speciale i internationale betalingskort. Du skal kontakte Clearhaus for at bestille deres indløsningsaftale. Du kan blive klogere på deres indløsningsaftale her.

Igennem Clearhaus kan du tage imod følgende kort:

  • Visa
  • Visa Debit
  • Visa Electron
  • MasterCard
  • Maestro

Derudover er det muligt at tilkøbe MobilePay Online igennem dem.

Læs mere om Clearhaus priser

 

PayPal

PayPal er lidt i en kategori for sig selv, fordi PayPal både fungerer som indløser og betalingsmodul i samme system. Du kender måske allerede PayPal som en selvstændig betalingsmetode, men man kan også sætte PayPal op til at tage i mod almindelige kreditkort. Du skal kontakte PayPal for at få kreditkortbetaling igennem dem. 

Med PayPal kan du tage imod følgende kreditkort:

  • Visa
  • American Express
  • MasterCard
  • Maestro
  • PayPal

Læs mere om priser, korttyper, gebyrer mv. på PayPals hjemmeside.

 

Hvad koster det?

Uanset hvilket webshopsystem, du vælger vil du skulle betale et gebyr til en Indløser. Disse omkostninger har ikke noget med din webshopudbyder at gøre (uanset hvem det måtte være). Priserne hos Indløserne er meget forskellige. Udover gebyret til indløseren, vil håndteringen af en online betaling også koste et gebyr til betalingssystemudbyderen - læs mere om det her.

 

Der er 4 typer omkostninger forbundet med en indløsningsaftale:

  • Oprettelsesgebyr
    • Nogle indløsere tager et engangsbeløb for at oprette din indløsningsaftale.
  • Månedlig abonnement
    • En pris pr. måned, du betaler for at have din indløsningsaftale
  • % gebyr  - fx. 1,45%
    • Alle indløsere tager et procentuelt gebyr af den ordre de behandler. Det er denne måde de tjener deres penge på. Det er sådan set fair nok, da du ikke ville kunne få dine penge uden dem. Derudover er der ekstremt høje krav til sikkerheden omkring håndtering af kreditkortbetaling og indløseren bærer en risiko ved at håndtere transaktionerne.
    • Dette gebyr kaldes ofte et transaktionsgebyr (fordi det er knyttet til transaktionen / betalingen)
  • Kr. gebyr - fx. 0,25 DKK.
    • Flere indløsere tager - udover det procentuelle gebyr - et fast gebyr i Kroner/ører.
    • Dette er også et transaktionsgebyr.

Vi vil gerne gøre opmærksom på at det ikke er SmartWeb som tager et gebyr for dit betalinsmodul eller dine transaktioner. Det er dit betalingsmoduludbyder og din indløser.

 

Hvis du har butik

Hvis du allerede har en indløsningsaftale til terminalen i din butik, skal du desværre have en indløsningsaftale specielt til internethandel. Du kan ikke benytte den, du allerede har i butikken.

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!