Blog

Blog

Domæner/DNS

oprettet d. under Opstart af webshop, Nyt i SmartWeb | Antal Læsninger: 4996

Domæner/DNS

Det skal være nemt at komme i gang med sin webshop og domænet kan man ikke komme udenom! Om du enten vil købe et domæne, flytte dit domæne eller vil pege domænet til Smartweb, har vi gjort det rigtig nemt for dig!  Her har du en guide som fortæller dig hvordan du køber, flytter og peger dit domæne i SmartWeb

Vil du gerne købe et domæne i SmartWeb? Læs her!

Vil du gerne Flytte dit domæne til SmartWeb? Læs her!

Vil du gerne pege dit domæne til SmartWeb? Læs her!

Du vil gerne købe et domæne:

Dette afsnit er en gennemgang af hvordan du køber et domæne

 

Noget af det første du skal gøre når du starter din webshop er at vælge et domæne navn. Et domæne er den web-adresse kunder skriver i deres browser for at komme til din webshop. At have et domænenavn er derfor en vigtig del af at have en webshop eller hjemmeside.

Du kan nemt og hurtigt købe et domænenavn igennem SmartWeb.

Når du skal vælge domænenavn og bestemme, hvad din webshop skal hedde, er det som udgangspunkt en god idé at vælge et navn, som de fleste kan udtale og stave. Det gør det nemmere for dine kunder at finde frem til din webshop. Når du har bestemt dig for et domænenavn til dit .dk domæne, kan du tjekke om det er et ledigt i vores domæne panel i din smartweb løsning som du finder her: kontrolpanel> Sprog og domæner> Tilføj domæne.

 

Hvis du køber domænet gennem os får du:

  • Gratis support på dit domæne
  • 10 E-mail adresser og mulighed for flere
  • Adgang til SmartWebs webmail.

 

Sådan køber du et Domænenavn hos SmartWeb

Her er en guide som viser dig, hvordan du hurtigt bestiller et domæne til din webløsning.

Du går ind i din SmartWeb-løsning og klikker på: kontrolpanel> Sprog og domæner> tilføj domæne.

Herefter skal du vælge køb nyt domæne og efterfølgende indtaste dit ønskede domæne navn. Hvis domænet er ledigt, vil det stå som på billedet herunder. Det eneste du skal gøre for at købe domænet, er at trykke køb.


 

Hvis der i stedet for står domænet er ikke ledigt, betyder det at domænet ikke er ledigt, og du skal finde på et nyt. 

 

Flytning af domæne 

Dette afsnit er en gennemgang af hvordan du flytter et domæne.

Du er sikkert skiftet til SmartWebs system, og skal nu beslutte om du vil beholde din nuværende domænehosting eller flytte det til vores servere. At flytte et domæne er også kaldet en redelegering.  Det er nemt at lave  en redelegering til SmartWeb, og fordelene her ved er, at du har alt samlet et sted. Hvis du har spørgsmål er det kun SmartWeb du behøver kontakte.

Du skal dog være opmærksom på at du mister samtlige E-mail adresser, der i forvejen er tilknyttet domænet. Disse skal genoprettes i SmartWeb og i dit mail program.

Derimod, hvis du vælger at flytte din domænehostning til SmartWeb, får du:

 

  • Gratis support på dit domæne
  • 10 E-mail adresser og mulighed for flere

Her er en guide til hvordan du flytter dit domæne:

Det kan sagtens lade sig gøre at flytte dit domæne til SmartWeb. Det er en god idé at lave en redelegering hurtigst muligt, når du flytter over til SmartWeb for at sikre at alt er klart, inden dit nye sit kommer op og køre.

Nedenstående guide viser dig, hvordan du bestiller en flytning af et domæne til din webløsning.
 

Du går ind i din SmartWeb-løsning og trykker på kontrolpanel> Sprog og domæner> Tilføj domæne.

Herefter skal du trykke på: tilføj domæne jeg allerede ejer, og derefter vælge: jeg vil gerne bestille flytning (DNS) af domænet.

Herefter skal du indtaste domænenavnet du ønsker at flytte og trykke søg. Du kan nu flytte dit domæne ved at trykke flyt. 

 

Du vil gerne beholde din nuværende hostingudbyder

Dette afsnit handler om at pege sit domæne til SmartWeb.

Det kan sagtens lade sig gøre at bruge dit domæne i SmartWeb selvom det er hosted et andet sted, og derved bibeholde dit nuværende hostingsetup omkring E-mails og andet. Dette er også kaldet en pegning. For at du kan pege dit domæne til SmartWeb, skal du oprette to a-records på domænet hos din nuværende hostingudbyder.

 

Her er en guide til hvordan du gør:

  1. Først skal du gå ind i din SmartWeb løsning og klikke på Mit abonnement > Hosting. Ud for serveren står din ip adressen på din SmartWeb serveren i en parentes. Denne ip-adresse skal du notere.
  2. Hos din nuværende hostingudbyder skal du oprette to forskellige a-records via dit DNS kontrolpanel:

 

  • En a record for ”mitdomæne.dk” til ip-adressen på din smartweb server
  • En a record for ”www.mitdomæne.dk” til ip adressen på din SmartWeb server. 

 

For at pege dit domæne til SmartWeb skal du gå ind i smartwebløsningen og i menuen trykke:

kontrolpanel> Sprog og domæner> Tilføj domæne.

Herefter skal du vælge: tilføj domæne jeg allerede ejer og derefter vælge: jeg vil selv pege domænet via DNS ændring. Så skal du indtaste dit domæne navn, og derefter trykke peg.

 

 

E-mail hos SmartWeb

Du kan sagtens benytte dig af SmartWebs E-mail selvom dit domæne ikke er hosted af os.

Her er guide til hvordan du gør:

 

Sådan gør du:

​​​​

  1. Når domænet er tilføjet til din løsning, som guiden ovenfor forklarer – har du også mulighed for at tilføje e-mail til domænet via Kontrolpanel > Sprog og domæner > Domæner > Tilføj e- mail. 
     
  2. Herefter skal du hos din nuværende hostingudbyder ændre / oprette en MX-record for "*.ditdomæne.dk" til "mx.mailcluster.dk". Prioritet skal være 10. TTL skal være 3600.
     
  3. Herefter skal du ændre / oprette CNAME-record for "mail.ditdomæne.dk" til "mail.smart- web.dk". Prioritetskal være 0. TTL skal være 3600.
     
  4. Når disse DNS-ændringer slå igennem (kan tage op til 24 timer) kan du oprette dine E-mail konti i SmartWeb.Du kan oprette disse ved at gå ind i din SmartWeb løsning klikke på kontrolpanel > E-mail konti. 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!