Blog

Blog

Hvad betyder skiftet til DanDomain for dig og din webshop?

Oprettet d. under Nyt i SmartWeb | Antal Læsninger: 9229

Hvad betyder skiftet til DanDomain for dig og din webshop?


Vi har sendt en mail til dig og alle andre SmartWeb-kunder med beskeden om, at SmartWeb den 14. august 2021 vil blive en del af DanDomain. Læs med her, hvad det betyder for dig.  


Kære SmartWeb-kunder 

Siden 2018, hvor SmartWeb blev en del af team.blue, har vi fra vores kontor i Skanderborg serviceret webshopkunder i SmartWeb, DanDomain, ScanNet og Wannafind. 

Det vil sige, at når du ringer til os - fx vores salgsafdeling - så vil du få fat i de samme personer (Morten, Christian, Emma, Pernille, Jacob eller Michael) uanset om du ringer til SmartWeb eller DanDomain. Det samme gør sig gældende, når du ringer til vores support.  


Vi er i dag omkring 190 medarbejdere i Danmark, hvoraf vi er lidt over 50 specialister, der kun arbejder med vores webshopsystem. Det er en af grundene til, at du ofte ikke venter mere en 13 sekunder, når du ringer til os og har brug for hjælp eller et godt råd. 
 
Vores udviklere sidder tæt på vores support- og salgsafdeling, og der bliver ofte vendt nye muligheder i et af vores mødelokaler. Vi er én stor sammentømret flok, der virkelig brænder for at sikre, at du har de bedste forudsætninger for at få succes med din webshop. 

 

 

 
Din webshop forbliver den samme 

Vores mission er nemlig helt klar: Vi skal give dig og alle andre kunder de bedste forudsætninger for at få succes med deres webshop. 

Derfor er vi, efter store overvejelser, kommet frem til, at SmartWeb skal blive en del af DanDomain. Det betyder, at du og alle SmartWeb-kunder i fremtiden bliver DanDomain-kunder. Den eneste lavpraktiske forskel er imidlertid, at du fremover vil modtage en faktura fra DanDomain. Og at kommunikationen fra os fremadrettet vil komme fra DanDomain.  


Webshopsystemet, som bruges i DanDomain, er det samme som du bruger i SmartWeb, og hver enkelt webshop vil forblive som i dag uden ændringer eller behov for, at du skal gøre noget.  


Denne beslutning er taget med udgangspunkt i vores mission: At give dig og alle andre kunder de bedste muligheder. 


Og i DanDomain vil du faktisk få en del flere muligheder, end du har i dag.  

 

Flere fordele ved DanDomain  

Ved at samle vores energi, fokus & alle vores kunder i ét brand, kan vi levere et endnu stærkere webshop-univers til vores kunder.  

Lad mig nævne nogle af fordelene her:  

  • En masse nye muligheder og produkter hos DanDomain, fx domæner, Microsoft 365, Backup og Spamfilter, som kan hjælpe til at lette din hverdag 
     

  • Flere interessante gratis kurser om markedsføring, Amazon for webshops, trends og tendenser inden for e-commerce, E-mail marketing & DanDomains Uddannelsesdag 
     

  • Over 100 samarbejdspartnere, der kan hjælpe med alt til din webshop, fx marketing, design, integration er mv. Læs mere her: https://partner.dandomain.dk/partnere   
     

  • En indholdsrig blog, der ofte bliver opdateret med nye interessante indlæg, og DanDomain Succeshistorier, hvor vi zoomer ind på nogle af jer kunder, der har klaret sig rigtig godt – og hvor der er masser af inspiration at hente.  
     

  • Et DanDomain Facebook-fællesskab som I også kender fra SmartWeb, hvor man kan sparre med andre ligesindede og stille spørgsmål. Bliv en del af fællesskabet her: https://www.facebook.com/groups/dandomain.ecommerce/ 
     

  • Derudover er der løbende flere tilbud og kampagner i DanDomain, som vil komme dig til gode.  


Jeg glæder mig meget til, at vi samler kræfterne og alle vores kunder i DanDomain, så vi sammen kan gøre Danmarks største webshop-univers endnu stærkere!  


Med venlig hilsen 

Anders Eiler 
Salgsdirektør  

SmartWeb & DanDomain 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!